I dag er jeg fuld af energi, initiativ og overskud.
I morgen er jeg nedtrykt og energiforladt.
I dag er jeg selvsikker, jeg går på vandet.
I morgen er jeg usikker, fyldt op af skyld og skam.
I dag er jeg udadvendt, venner med alle.
I morgen rummer jeg ikke selv de næreste relationer.
I dag er jeg overlegen, lidt bedre end alle andre.
I morgen er jeg flov og utilstrækkelig.
I dag er jeg overmodig, grænsende til grænseløs.
I morgen er jeg ængstelig og bange, bange for mig selv.
I dag er jeg usårlig, måske endda udødelig?
I morgen er jeg ude af kontakt med mig selv.
I dag er jeg manisk.
I morgen er jeg depressiv.
Mit liv er en rutsjebanetur. Jeg er bipolar.
Selvom jeg ikke er diagnosticeret som bipolar ser jeg mig selv i det du har skrevet.
Tak
Troels
Hvor rammende og præcis.
Selv om jeg “kun” er tilbagevendende depressiv, så kan jeg se migselv i det hele skrivet. Kan godt få følelsen af at være “mini” manisk og når depressionen presser på blover kontrasten tydeligere.
Tak….
Hvor er det fint skrevet. ❤️
Jeg ville ønske der var et skema for hvornår polerne skifter, så jeg kunne planlægge mine aktiviteter efter det.
Meget smukt skrevet!