Fandens til angst. Du kommer som et lyn fra en klar himmel og sætter mig i skakmat. Jeg bliver ude af stand til at gøre noget brugbart. Jeg er låst fast. Låst fast i koldsved og indre uro. Jeg bliver skamfuld over det, angsten. For hvad er der lige at være angst for? Jeg kæmper med den, mest i de mørke timer. Når efteråret kommer ved jeg at angsten nok også skal finde vej. Heldigvis kan jeg se frem til et forløb i det nye år med fokus på angst. Jeg håber at kunne få nogle redskaber til at håndtere den satans angst.
