Kom med til en aften, hvor tre mennesker – der har mod til at sætte ord på deres personlige historie med psykisk sygdom – indtager scenen på Bremen Teater.

Fortællinger om de elementer og oplevelser, der forstyrrer deres hverdag. Fortællinger, der mødes i pres, isolation og kontroltab – men også i accept, håb, og hvad man lærer, når livet ikke går som forventet.

Én ting er de enige om – at det hjælper at tale om det.

Se videoen her:

https://www.facebook.com/watch/?v=3948335911919445

 

2 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    Jeg har set hele forstillingen, og det lykkes virkeligt de medvirkende at formidle en vanskelig, men mig velkendt problemkreds. Det vil være forkert af mig at fremhæve enkelte af forestillingens elementer – den skal ses i sin helhed – men imponerende er de medvirkendes overskud i retning af at huske, dels, hvad der skal siges på hvilket tidspunkt, dels, at hver enkelt medvirkende har struktureret overblik over hele forestillingen, en problemstilling, som professionelle skuespillere jo altid har, mere eller mindre, i deres profession. Dertil kommer modet til at stå frem foran et publikum, et mod, jeg aldrig selv kunne mønstre. Én ting er at arbejde med formuleringer i sit private lønkammer, en anden at kunne komme med en sammenhængende formulering her og nu på en scene. Men undertiden har psykiske lidelser den virkning, at de indebærer en selvdisciplinering og en slags overskud som konsekvens deraf, som såkaldte normalere ikke nødvendigvis har. Det lykkes egentligt de medvirkende at formidle den idé, som jeg selv gør mig om meningen med livet: At vi, trods alle vanskelighederne, skal lære noget. Om ikke det, vi tror vi skal lære, men ofte noget, vi aldrig havde drømt om skulle komme til at spille en rolle i vore liv.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.