Inden du læser med her, så husk: Gå aldrig i gang med en udtrapningsproces på egen hånd!

Jeg har tidligere i mit blogindlæg Vi skal have en større respekt for pillernes kemi, beskrevet min udtrapningsproces fra 300 mg. Lametrigin, 375 mg. Venlafaxin, 10 mg. Zyprexa og 6 mg. Melatonin til kun at indtage 37,5 mg. Venlafaxin. Med denne lille dosis stoppede jeg udtrapningen i 2018. Hvorfor, kan du læse om i nævnte blogindlæg. Men her i foråret 2021, valgte jeg at tage kampen op igen. De 2 væsentligste grunde er;

– Jeg har siden 2018 researchet og bl.a. fundet mennesker, som kan give mig løbende sparring. Dette er ikke ligetil at få, da jeg desværre har måtte erfare, at der  i det offentlige sundhedssystem mangler viden om (eller erkendelse af?), hvordan ens krop kan reagere, når man trapper ud af antidepressiv medicin. Jeg er langt fra alene med den oplevelse.

– Hvor jeg før arbejdede fuldtid i en specialbørnehavegruppe med meget faste arbejdstider fra mandag – fredag, så har jeg nu et arbejdsliv, hvor jeg godt nok arbejder mere end fuldtid, men som er noget mere fleksible. Det gør, at jeg nemmere kan være tålmodig og udholden i processen. For det kræver virkelig TÅLMODIGHED og UDHOLDENHED har det vist sig.

Hvis man hurtigt kigger på skemaet ovenfor, så vil mange nok sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor ovenstående har været nødvendigt og jeg ydereligere har taget mig øvrige forholdsregler.  Jeg har da også til en vis grad kunne følge skemaet, da jeg i starten godt kunne smide en kapsel med 75 mg. Venlafaxin ad gang. Jeg valgte dog hver gang, at være på den “nye” dosis i flere måneder ad gangen, da jeg som beskrevet i mit tidligere omtalte blogomlæg, løbende oplevede forskellige symptomer på abstinenser som; svimmelhed, små stød i hjernen, lettere tankemyldre, små ufrivillige bevægelser og ledsmerter. Ledsmerterne har været særligt slemme, hvorfor jeg nærmest har følt, at der var en betændelsestilstand i min krop. Derudover har mine arme og ben ifm. udtrapningen også fået en tendens til nemt “at falde i søvn”. Det har været så generende og smertefuldt, at jeg både er blevet udredt ved neurolog og været på Rigshospitalet til diverse undersøgelser, for at man har kunne udelukke en somatisk lidelse. Ingen af stederne har man kunnet finde en “årsag” til ledsmerterne samt de sovende ben og arme. Selv, har jeg egentlig hele vejen tænkt, at det må have en forbindelse til min udtrapning fra Venlafaxin, da det jo er startede i den forbindelse. Men den hypotese er blevet blankt afvist af diverse læger. Ud fra et abstinensskema, som bygger på to systematiske reviews, kan jeg dog se, hvordan ” Myrekryb / prikken eller snurren”  er nævnt.  Jeg har ligeledes talt med flere, som har oplevet samme symptomer. Hør ligeledes 2 kvinder fortæller herom i Mindboxers afsnit 8 + 9 “Udtrapnings af antidepressiv medicin”. I afsnittene deltager også psykolog Anders Sørensen, som forsker i udtrapning af psykofarmaka. Særligt er afsnit 9 meget informativt.

Tilbage til min aktuelle kamp mod de 37,5 .mg. Venlafaxin. I følge skemaet vil jeg kunne gå fra 37,5 mg. til 0 mg. Det var det, som jeg var mislykket med for 3 år siden. Dengang vidste jeg ikke, hvordan “de sidste 37,5 mg. Venlafaxin”, for de fleste, er den værste fase. Jeg er blevet fortalt, at det nærmest er umuligt at stoppe med 37,5 mg. Venlafaxin på én gang uden at opleve massive abstinenser. Da jeg genopstartede min udtrapning efter små 3 års pause her i april, så har jeg talt mig frem til, hvor mange “korn” hver kapsel med 37,5 mg. Venlafaxin indeholder. Jeg startede ud med at tælle 10 korn fra (dosis A). Efter 5 dage, oplevede jeg tankemyldre. Men dette var forsvundet igen på 6. dagen. Så gik jeg 5 korn ydereligere ned (dosis B). Herefter kom mine føromtalte ledsmerter tilbage i fuld styrke samt blev tankemyldret så massivt, at det blev for “forstyrrende”. Efter sparring med en privat fagperson, så gik jeg tilbage på dosis A og vupti, efter 2 dage var beskrevne væk. Siden og som det er nu i juli 2021, så kan jeg kun “droppe” 1 korn ad gangen, ellers bliver mine abstinenser for forstyrrende i min hverdag. Men lad dig ikke snyde. Selvom sådan et korn er bitte-bitte lille, så kan jeg tydeligt mærke på 2.dagen, når jeg er gået et korn ned. Jeg oplever træthed, grådtrang (kan dog ikke græde og ville hellere ikke vide, hvad jeg i så fald  græd over), at jeg nemt bliver irriteret, tankemyldre og endelig har jeg næsten dagligt sporadiske ledsmerter. Men alt på et niveau, således det ikke forstyrrer min hverdag. Jeg står forsat dagligt glad ud af sengen og er oprigtig glad for mit liv. Men hånden på hjertet, så kan jeg dog godt mærke en indre tålmodighed. For hvorfor, skal det dog gå så langsomt? På 3 måneder har jeg jo kun udtrappet 14 korn i alt! Men så vender jeg den  omog siger til mig selv: “Sanne, du har altså fået Venlafaxin i over 10 år og forskellige antidepressiv medicin i 16 år!”. I det perspektiv er det jo ikke så mærkeligt, at det skal gå SÅ langsomt. For pokker, min hjerne kan da ikke huske, hvordan den skal fungere UDEN noget medicin. For sandheden er, at antidepressiv medicin er  afhængighedsskabende. Ting tager tid – gode ting tager længere tid. Derudover er jeg “heldig”, for der er faktisk mange, som må begynde at “tælle korn” langt tidligere i deres udtrapningsproces. Det nemlig en anden pointe, som der er vigtig at få frem. Som individer reagere vi meget forskelligt på en udtrapningsproces fra antidepressivt, hvorfor tempoet heraf er MEGET individuelt.

Men under hele denne her proces, kan jeg ikke undgå at blive frustreret og ja vred! Jeg bliver også bekymret. For som sagt, så har jeg oplevet et sundhedssystemet, som næsten ingen viden har om, hvor komplekst det er at udtrappe fra antidepressiv medicin. Det skal dog understreges, at jeg ingen ubehagelige oplevelser har haft med sundhedssystemet ifm. min udtrapning. Men det har virkelig slået mig, at hvis du ikke selv er videbegærlig og særdeles opsøgende i det private, så er du virkelig på den. Derudover er det hellere ingen hemmelighed, at det også koster penge, når man får behandling i det private. Hvad med dem, som ikke har økonomien hertil?

I 2020 fik 426.000 danskere udskrevet antidepressiv medicin (Sundhedsstyrelsen, 2021). Hvordan sørger vi for, at alle disse danskere har adgang til kvalificeret hjælp, når og hvis, de ønsker at blive udtrappet? I betragtning af antallet, må det ikke være et urimeligt krav, at de kan blive det tilbudt i det offentlige sundhedssystem.

Om Forfatteren

Sanne blogger om sin erfaringer som både tidligere patient og ansat i behandlingspsykiatrien samt relatere disse til sine daglige refleksioner. Sanne er til dagligt ansat som projektkonsulent hos Peer-Netværket og arbejder som pædagog i ungdomspsykiatrien. Desuden studere hun MSc. in society and health ved Universitetet i sørøst- Norge. Hun er uddannet pædagog med PD i specialpædagogik og har desuden tidligere arbejdet som Recovery-mentor i Region Hovedstaden.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.