Der var budt op til rød løber og bobler, da åbningsceremonien på Don’t Fear the Weird-festival åbnede op. I år var temaet håb og mod, der blev illustreret af rørende film, ærlige og modige kortfilm og ikke mindst inderlige talkshows. Men først skulle festivalen skydes i gang med et interview om at bryde tabuer

Af Tina Michaela Møller
Foto: Britta My Thomsen

Tirsdag den 12. oktober 2021 åbnede Cinemateket op for Don’t Fear the Weird-festival for sjette år i træk. Selvom selve eventet først startede kl. 16.30, kom folk allerede dryssende fra kl. 16.00. Der gik heller ikke lang tid, før snakken fyldte baren, hvor folk stod og fik noget vådt og sødt til ganen. Det var frivillige bag EN AF OS, der stod bag baren og servicerede de fremmødte.

Imens gik to personer fra Outsideren, Ide og Mikkel, rundt og interviewede folk – hvilket nok var en god idé, da udstyret også lige skulle testes. Lydniveauet begyndte at stige, så mikrofonen skulle også tjekkes.

To medarbejdere så ud til at ville skabe en hyggelig stemning ved at stille levende lys ved søjlerne for enden af trappen – langs den røde løber – da den ene påpegede, at det var lige under spritdispenseren, så lyset måtte stå et andet sted. Selvom man knap kunne fornemme corona-pandemien ved den lettere trængte bar, havde den stadig sat sine spor i samfundet og efterladt en spritdispenser på hvert et hjørne.

Caroline Osander

Klokken 16.25 blev folk guidet væk fra Asta Bar og ind i salen, hvilket gik i ro og mag. Folk fandt sig til rette, mens en del fotografer havde sat sig forrest for at tage billeder og videoer. Don’t Fear the Weird blev præsenteret af Caroline Osander fra PsykInfo og Line Seier Madsen fra Outsideren. De fortalte kort om festivalen, inden de viste en kort reklame lavet til festivalen, der teasede, hvad der var i vente de næste par dage. Og ikke mindst denne aften. Efterfølgende kom der nemlig en kortfilm, der præsenterede kortfilmprogrammet ’Når jeg tør’: En serie af fire kortfilm, der viste fire modige mennesker, som turde stå frem og fortælle, hvad det vil sige for dem at leve med en psykisk sygdom.

Line Seier Madsen

Kortfilmen blev mødt af en ordentlig klapsalve, inden åbningsceremoniens hovedperson skulle præsenteres. For andet år i træk skulle DFTW-Awarden for åbenhed og mod til at tale om livet og sindet, også når det er mørkt og skrøbeligt, uddeles, og i år blev det til forfatteren Olga Ravn for hendes roman ’Mit Arbejde’ – en bog om at bryde tabuer om fødselsdepression og angst. Caroline Osander interviewede forfatteren, der gav et ærligt interview om blandt andet at se frem til at føde og komme ud af graviditeten, men så snart hendes barn lå på hendes bryst, følte hun intet.

Olga Ravn

Der gik ikke lang tid, fra bogen blev udgivet, til Olga sad i den varme stol i et af aftenshowene. Og herfra gik der endnu kortere tid til, at e-mailene begyndte at vælte ind med den ene historie efter den anden, der viste, at Olga ikke var alene; mange kvinder havde det på samme måde, men turde ikke åbne op.

Efter interviewet med Olga Ravn skulle sanger og multikunstner Jeanett Albeck have optrådt på scenen, men måtte desværre aflyse. I stedet trådte sanger og komponist Las Nissen til og spillede en række sange som Barndommens Gade.

Festivalens første input var hermed slut. Men man kunne ikke slutte af med et lille farvel og tak for nu. Derfor stillede alle festivalens arrangører sig op på scenen, ledt af Caroline, der havde fundet det store konfettirør frem. Og med et brag skød farverigt konfetti festivalen i gang.

 

Foto: Britta My Thomsen.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.