Min indre kerne er hul,
stumperne er kravlet i skjul
Infiltreret hjerne og elektroder,
har frakoblede episoder
Tankerne har deres eget mål,
slår med næver af stål
Der er et gabende sår i mit bryst,
mit hjerte er porøst
Fra det siver en mørk substans,
glinser en særpræget glans
Klistret og sort som tjære,
smertens kniv skærer
Famler efter gerningsstedet,
hjernen føles svedet
Klæbrig på fingre der skælver,
mærker læberne bævre
En klæbrig mørklødet masse,
smertende jag i min brystkasse
En lugt af brændt og sært sødeligt,
det kan kun være dødeligt…