Det gode humør

Der er virkelig sket noget. Mit humør har vendt sig 180 grader. Jeg ved ikke helt, hvad der er sket. Men denne gang vil jeg gerne nyde det. I takt med at humøret er blevet så meget bedre, kommer der en fornyet energi. Det er så mærkeligt, for det er så lang tid siden.

Fra at være helt nede i kælderen, er mit humør så godt, at jeg nærmeste svæver.  Jeg har endelig fundet ud af, hvordan jeg vil bruge min tid, som passer til mig. Jeg skal stadig kunne overskue at være mor til Anne og varetage et fleksjob. Jeg er blevet meget glad for online kursuser, da jeg kan gøre det i mit eget tempo. At jeg kan fokusere på at lære nye ting, i stedet for at angsten tager for meget over, når jeg skal ud ad døren.

Selvfølgelig skal jeg også ud ad døren, men det kommer helt af sig selv i takt med at lave nogle forskellige ting sammen med Anne. At jeg får et fleksjob, gør også at jeg stadig kommer ud ad døren.

Når jeg starter på mit nye skrivekursus, mødes man til et møde en gang om ugen via Zoom. Det glæder jeg mig til, for det kan både passes ind i de uger Anne er hjemme eller når jeg bare er mig.

Jeg har så også fundet en venindegruppe, hvor de bor i nærheden af mig. Der var en, som henvendte sig til mig. Hun virker, som om hun faktisk gerne vil lære mig at kende. For mig er det nok, at bare én har skrevet til mig. Jeg kan mærke, at jeg er blevet bedre til at tage det med ro, for jeg har været lidt for ivrig førhen.

Jeg syntes, det har været så svært at finde nogle. Som trøst har jeg bare sagt til mig selv, at jeg ikke har brug for veninder. Efter at blive skuffet så mange gange, bliver jeg bare mere forsigtig. Denne gang har jeg ingen forventninger. Jeg er blevet bedre til at hvile i mig selv og være i mit eget selskab.

Det eneste jeg mangler nu, er et arbejde på en god arbejdsplads, hvor der er plads til mig. For jeg savner at have en mere stabil hverdag.