Alene Nytårsaften

For første gang havde jeg lavet planer for nytårsaften, hvor jeg skulle hen til en veninde og hendes familie. Desværre blev det ikke sådan, pga. at de blev ramt af sygdom.

Så jeg skulle finde på en plan B. Det var lidt stressende, for jeg stod på dagen og skulle havde handlet ind. Mit køleskab var nærmest udtømt, men jeg får heller ikke handlet så meget, når jeg er alene. Min datter skulle holde Nytårsaften hos sin far.

Tidlig formiddag tog jeg i Bilka, for at handle ind, så jeg kunne være klar til om aftenen. I mellemdagene havde jeg købt noget nyt tøj, for havde fået lidt penge og et gavekort i julegave. Nu var det jo min tur til at få lidt nyt.

Jeg valgte at tage mit nye fine tøj på, selvom jeg “bare” skulle være herhjemme. Menuen blev rimelig enkelt, for jeg er bare ikke til at stå i køkkenet og lave mad.

Til Dronningens Nytårstale startede jeg med min forret, som var nachos. Jeg fandt en serie på Netflix, som var virkelig spændende. Fra min stue kunne jeg se fyrværkeri brage udenfor, så det var da meget festlig. Til hovedretten fik jeg et stjerneskud fra Bilkas delikatesse. Senere på aftenen havde jeg købt en lille bøtte Daim is.

Lige da jeg fandt ud af, at jeg stod overfor at skulle være alene også denne dag, syntes jeg ikke, det var så fedt. Alligevel tog jeg et bevidst valg om at bevare det gode humør.

Indimellem fik jeg skrevet lidt i min notesbog og malet i malebogen. Omkring kl. 21 fandt jeg en film og pludselig var det midnat. Jeg fik set en masse fyrværkeri og senere gik jeg i seng.

Så det blev en god Nytårsaften på trods af alt.