Giv patienterne meningsfyldt arbejde

“Mening – det, der skaber mennesker” – det var filosofien bag, da tidligere overlæge Johannes Nielsen revolutionerede behandlingen på Risskov.

Jeg opfordrer alle til at se dette fantastiske portræt af Johannes, som er en gudbenådet fortæller. Da han kom til hospitalet som ung reservelæge satte han en revolution i gang. Hvor man før helst ikke skulle tale med de kroniske patienter, som bare blev proppet med medicin, indså han, at den var helt gal – at hospitalet gjorde patienterne mere syge.

 

Han indrettede værksteder, hvor de indlagte kunne gå i gang med et arbejde, som DE fandt meningsfyldt, han arrangerede busture og talte mest muligt med patienterne. Samme metode brugte man på det psykiatriske hospital i Nykøbing S i sin tid – med værksted, gartneri og kreative udfoldelsesmuligheder.

Det forekommer så indlysende rigtigt, at patienterne visner, hvis de ikke foretager sig noget, der giver mening, at det er til græde over, at tankegangen tilsyneladende er gået mere eller mindre i glemslen på Risskov og andre psykiatriske hospitaler. Johannes og lægerne i Nykøbing bedrev ”recovery” længe før ordet fandt indpas i psykiatrien. Videoen her burde indgå i undervisningen af kommende psykiatere:

https://www.youtube.com/watch?v=q1JbjUWsDGE