Når angsten bliver min trofaste ven.

angst kan være rigtigt mange ting, men noget er du sikkert kender selv. Du begynder at uro, hjertebanken og du mærker en anspændthed, måske græder du. 

Først et eksempel, nu beder jeg dig om at når nu du læser her så tænk på hvordan hvad du skal imorgen, stil dig selv en masse spørgsmål.

Du mærker nu din plus stige fordi du ved du skal nå en masse. En masse bekymring og måske bliver du også bange.

Du tanker sikkert Stadig på alt det du skal nå, ikk?

Du skal måske ud og handle, er der mange mennesker, kigger de på hvad du køber? Du skal aflevere tomme cola flasker. Tænker de at de klart du ikke kan tabe dig. Bagefter stå i kø og du taber Måske dine penge på gulvet og folk bliver måske sure, kasse damen er ny og hun kan ikke finde ud af at give dig din pant tilbage.

Nu sidder du nok og har det skidt fordi du overtænker. Og mærker angsten for at handle ind fordi der er mange fremmede mennesker.

I eksemplet kunne du mærke pulsen og hjertet stige ved tanken om at handle ind.

Generaliseret angst

Jeg har generaliseret angst, hvilket betyder jeg er i alarmberedskab hele tiden, hjernen holder ikke pause, den tanker over hvad der er sket, hvad der sker nu og hvad skal der ske imorgen.

Hvorfor kiggede hun mærkeligt på mig,?hvorfor kan jeg ikke sove? (Har glemt min medicin,må ikke tage dem nu,ups)

Men ligger nu og tænker på hvad der sker imorgen hvis jeg ikke tager dem nu. Ved godt selv svaret.

Google er din næste bedste ven, ikk?

Jeg har i disse dage en frygtelig smerte i hovedet, jeg søgte på Google og der kom en masse forskellige forklaringer på symptomer  på kyssesyge og kræft. Så gik helt i panik, smerten blev hurtigt voldsommere.

Både fredag og lørdag var jeg til lægevagten fordi det gør så ondt, men havde forberedt på at komme til en større udredning hvis nu det kyssesyge eller kræft.

Men lægevagten gav mig nogle piller også har jeg de dumme bivirkninger. Øv

I psykiatrien”ring når det bliver værre”

Mine tanker er voldsomme til tider. Det glæder også når jeg kommer til samtale på Pam om det enten er læge samtale eller snak i telefon. Når jeg ringer til dem kan jeg mærke på nogle at de ikke vil snakke, så det skal jeg bare tage en beroligende og gå i seng, og ringe igen hvis det bliver værre. Der er situationer hvor jeg tænker hvor slemmere skal det være. Nok om det..

Men det jeg bliver forstaeret over at møde nogle som ikke vil lytte, ja de har travlt, men nogle gange har jeg snakket med nogle om ret voldsomme tanker også beder de om at ringe senere og ringer jeg senere bliver de iratabele.

Hvad fejler jeg?

Alt for mange diagnoser, og oplever at jeg får mærket efter hvordan jeg har det, men så starter møllen. Tankerne og spørgmålene om er der noget de over ser, er det nu de rette diagnoser.  Tør jeg at lukke op for hvordan jeg har det når jeg får det skidt? Fordi hurtigt finder jeg en ny diagnose der skal udredes for.

Det er angsten for at jeg fejler noget alvorligt, både fysik og psykisk.

Har kompleks PTSD, borderline, angst for alt muligt, depression. Spiseforstyrrelse.

Men tænker at der måske er bipolar også men det mener lægen ikke.

Fysik er det en infektions virus/betændelse i kroppen.det giver den smerte i kroppen.

Jeg kan ikke sove og jeg har det ikke godt er bange for jeg fejler noget alvorligt, men det kunne lægen forsikre mig for det ikke var hverken kræft eller kyssesyge. Trods symptomerne er der.

Foto: Pixabay