– Jeg startede med at skrive, fordi jeg havde et egoistisk behov for at forklare mig, siger Loucia, der havde fået en diagnose som den eneste i sin omgangskreds og havde det iøjnefaldende skidt.
Loucia skrev dagbøger, inden hun startede med at blogge, men nåede et stadie, hvor det ikke længere var godt nok at skrive dagbøger. Det nikker Maria genkendende til.
– Så længe du skriver dagbøger, har du stadig mulighed for at gemme dig, men i øjeblikket du deler din historie offentligt, har du virkelig kigget dig selv i spejlet og været 100% ærlig, og du har erkendt, at det, der er sket med dig, er virkelig sket med dig. Og det er ligesom først dér healingen starter, fordi vi kan ikke skabe forandring, før vi har erkendt, at vi har et problem, forklarer Loucia.
Maria, der er en af de mange unge med en angstlidelse, bruger bloggen til det, som fylder nu og her og gør rigtig, rigtig ondt. Det giver et boost, at andre går ind og læser hendes blog og giver respons, fordi det er ensomt at have angst, erkender Maria.
– Jeg skriger ikke efter opmærksomhed. Jeg vil bare gerne have folk til at forstå. At folk prøver at sætte sig ind i, hvad det vil sige, at Maria har det, som hun beskriver dér – at det er ligesom en mental hjernerystelse, at der er myrer i kroppen og en stikkende bikube oppe i hovedet.
Noget af responsen på Outsiderens blog har igennem tiden været takkeord fra læserne, som via vores blogindlæg har fået sat ord på deres egne følelser eller kampe. Det afkræfter følelsen af, at man er alene om at have det så skidt, og det kan virke terapeutisk både for den, der skriver, og den, der læser.
– Når andre mennesker kan få noget ud af det, så bliver min byrde en lille smule lettere at slæbe rundt på. Hvad der er en smerte for mig, kan være guld værd for en anden. Det er dét, der gør blogging til en terapiform, siger Loucia.
Marias sygdomsforløb har været forbundet med skam, som ikke længere var til at bære.
– Det handler for mig om at få noget luft. Jeg er kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke vil tie stille mere med det, fordi det har jeg gjort i rigtig mange år, fordi jeg gik med en frygt og en skam og en skyld – ville folk se ned på mig på grund af min angst?
Du kan se hele talken her:
Vil du også prøve kræfter med en blog, så se læs mere her: Vil du blogge?