Flere og flere behandlere betegner forholdene i psykiatrien som uansvarlige, samtidig med at regeringen holder fast i, at psykiatrien har flere penge end nogensinde. Det har udviklet sig til en krig på tal, og ikke meget andet.
Nyhedskommentar af Svend Balle
”Vi er så trængte pt, at der er tale om vanrøgt af patienterne”, skrev en anonymiseret klinikchef fra Esbjerg i et internt referat om forholdene på sin psykiatriske afdeling, som Jydske Vestkysten har fået fat i.
En beskrivelse, der blev bakket op af overlæge Jørn Lykke fra Psykiatrisk Center Skt. Hans, der i september sagde til DR2’s ”Deadline,” at det er sådan i dag, at selv de dårligste patienter ikke kan regne med en sengeplads. De kan til enhver tid blive presset ud, for at give plads til en retspsykiatrisk patient.”
Udtalelserne signalerer, at forholdene i psykiatrien i den grad kunne være bedre. Og desværre tyder alt på, at det kun bliver værre i 2011. Det er dog ikke regeringens opfattelse. Når den bliver spurgt, svarer den, at de statslige bevillinger er øget med 12 pct og at psykiatrien aldrig har haft så mange penge som nu.
Det svar er det unægtelig svært at finde dokumentation for i den virkelige verden.
For det første skal regionerne spare – lige som kommunerne – og dertil kommer, at de statslige satspuljemidler bliver nedskåret med 700 millioner. Samtidig er antallet af patienter i psykiatrien vokset med 15 pct, mens stigningen i bevillingerne ikke har fulgt trop med stigningen i antallet af indlagte. Anderledes er det i somatikken, altså de ikke-psykiske sygdomme, hvor budgetter er vokset med en tredjedel i samme periode. For psykiatrien betyder udviklingen derimod, at mange af de nye patienter i psykiatrien kommer til at slås om sengepladserne. Antallet af senge er reduceret til en fjerdedel i forhold til ti år siden, så der er ganske enkelt ikke plads til alle med behov.
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) blev i DR2’s ”Deadline” spurgt om, hvorfor det går så dårligt i psykiatrien? I stedet for at svare på spørgsmålet, stillede han et modspørgsmål: – Hvad er årsagen til, at så mange patienter får en diagnose og bliver psykiatriske patienter? Diskussionen fortsatte ud ad det spor, og det er fortsat uafklaret – især efter reduceringen af sats-puljen – hvad regeringen vil gøre for at forbedre forholdene i psykiatrien.
I Region Hovedstaden er man særligt presset på økonomien. For selv om kun en tredjedel af landets befolkning bor i regionen, behandles næsten halvdelen af landets psykiatriske patienter af Region H’s psykiatri. Og da aftalen imellem kommunerne, KL og staten går på, at bloktilskuddene til regionerne skal fordeles efter befolkningsstørrelse, står Region Hovedstaden med færre midler end de øvrige.
I nogle år har løsningen været at bruge penge fra det somatiske område til at drive psykiatrien, men denne løsning er uholdbar. Regionsrådet har derfor lagt en plan for, hvordan psykiatrien frem til år 2020 kan komme til at se ud. Forandringerne er omfattende. Afdelinger lukkes, andre fusionerer og sengepladser forsvinder. Mest omtalt er omdannelsen af Skt. Hans til et hospital udelukkende for retspsykiatrien samtidig med frasalg af det vestlige hospitalsområde. Det rammer bl.a. misbrugsbehandlingen hårdt, som regionen nu mener, vil blive bedre varetaget fordelt på flere hospitaler.
Behandling er ikke nødvendigvis lig med en seng på hospitalet. Men som Ulla Bartels, lederen af Psykiatrisk skadestue Risskov, har sagt, så udskriver man i dag patienter, før medicinen når at virke. Ambulant behandling kan heldigvis gavne de fleste som klarer sig rigtigt godt, men man mister kontakten med restgruppen, især dem med dobbeltdiagnoser, som forsvinder et sted imellem behandling og afvænningsstederne.
Svend Balle er formand for foreningen Outsideren