”Der skete det, at hendes nyindkøbte 42 tommers fladskærms fjernsyn blev totalt overtaget af krigerne. Fjernsynet sprang samme aften i luften med et brag af lyd og glas. Der var bare det, at der i sidste ende ikke skete noget med fjernsynet. Krigerne havde bøjet sig da hun forlangte det tilbage i sin oprindelige tilstand”

Take a walk on the wild side:

Krigeren og glastelefonen

Fra Tidsskriftet Outsideren nr 77 / Af Sharma Kunsang

-Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser…

Outsiderens indsendte medarbejder, Sharma Kunsang, rapporterer her fra en rejse rundt i et alternativt sinds virkelighed sammen med en god veninde.

“Jeg vil have min telefon tilbage!” – sagde Vibeke pludselig en dag – ”det sidste krigeren har fortalt mig, er at den befinder sig over Canada lige nu. Men den er i evig bevægelse højt i himmelrummet.”

Hun stod i min dør og kløede sig let i den lyse morgenhårs frisure, som hun har om aftenen. Om morgenen ser hun mere normal ud, “Der ligger millioner i den telefon.”

Derfor har Vibeke besluttet, at det er på tide, at telefonen holder op med at være æterisk og bliver fysisk. Så hun kan få pengene. Jeg spurgte hende om hun ikke bare kunne bede den om at blive til fast stof. Hun svarede, ”Det kan man ikke bede den om, det er jo bare en telefon.”

Vibeke kender en eller flere krigere. De vil hende ondt. Forhindrer hende i at sove om natten. Forleden bankede hun på min dør, for at spørge om jeg evnede at løse hendes problem med krigerne. Hun havde fundet ud af at jeg er Buddhist, og hun håbede måske på, at jeg kunne trække på alt, hvad der ligner østens mystik. Hun er altid rolig på trods af krigerne, i hvert fald på ydersiden. Indenfor er hun fyldt op med dæmoner. Krigere, som hun efterhånden vedkender som fuldt tilstede.

Telefonen er lavet af klart glas, så alle og enhver kan se pengene. Hele kortegen af krigere og telefon har for længst forladt Canada og bevæget sig i retning af Australien. Hun kan ikke præcis sige hvorhen. Australien er et stort kontinent. Et sted hun umiddelbart heller ikke kunne genkende på sin indre flugtrute. Sin krigeriske GPS. Men den er fuld nu, telefonen. Uanset hvor den har været på sin lange rejse, har folk puttet penge i den for at ringe.

Krigere vinder ikke altid

En dag tog Vibeke sine store sorte Gretha Garbo solbriller af. Det var i forvejen overskyet. Hun brugte solbrillerne som et redskab. Når de var på, var hun lukket inde i sit eget univers, og kunne gemme sig. Resten af tiden sad de oppe i håret. Meget moderigtigt.

Der skete det, at hendes nyindkøbte 42 tommers fladskærms fjernsyn blev totalt overtaget af krigerne. Fjernsynet sprang samme aften i luften med et brag af lyd og glas. Der var bare det, at der i sidste ende ikke skete noget med fjernsynet. Krigerne havde bøjet sig da hun forlangte det tilbage i sin oprindelige tilstand. Derfor røg solbrillerne af. Vibeke kunne tilsyneladende navigere nogenlunde i de psykisk oprørte vande. Eller sådan noget. Det kan hun ikke rigtigt sætte ord på.

Det er en ære at få et glimt ind i en verden, som lægerne har diagnosticeret skizofren, vangforestillinger, borderline, og så overraskelsen for mig. Narcissist!  Et eller andet sted, har jeg, under vores bekendtskab, hende mistænkt for at tage pis på alt. Besidder hun et sjældent klarsyn? Hvorfor ser hun, på en måde, op til sig selv?

En ære at kende Vibeke

Jeg har besluttet mig for at tage i mod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Det er ikke et krav hun har sat, men en selvfølgelighed, at jeg følger.

Hendes normale tøjvalg er i den lyse ende af skalaen. Der er meget hvidt og flæser i mellem. Og i den grad alternativ. Eller måske parallelt eller en særlig indsigt opslået af krigerne. Når jeg husker tilbage til halvfjerdserne, så jeg pludselig hende eller rigtig mange af hende, klædt på samme måde. Måske havde hun slet ikke flyttet sig! Måske havde livet passeret hende uden at sætte væsentlige udviklende spor. Hvor skulle hun få de spor fra? Hun er fattig. Penge er noget vi mange gange har talt om. Der var de millioner der lå og svævede i den oplyste og glasklare telefon et sted over Australien. Men den sag ville forblive uændret indtil hendes værge gav sit “go ahead..!”- sagde hun. Uden at smile. Hun smiler aldrig. Jeg, og måske også hende selv, ved godt at det vil værgen aldrig sige. Men hun lever fint med håbet.

Vibeke er også alternativ smuk. Ikke på den måde, der indgår naturligt i det sædvanlige mand/kvinde hierarki. Men krigerne og krigen har gjort hende smuk. Næsten som en lyshåret udgave af Mona Lisa. Noget hun bestemt ikke selv taler om. Hun er ikke i sit indre smuk, mere i retning af noget andre ikke kan forstå. Jeg kan dog, i visse øjeblikke, fornemme en hvis træthed i hende, over hele tiden at leve parallelt med andres tilværelse. Hvad fanden, den eneste forskel er jo bare at ingen forstår hende. Alle andre fornægter bare sig selv. De har ikke noget at fortælle andre. Det har hun desværre heller ikke selv…

Vibeke er det der kaldes meget syg (lidt syg er vi vel allesammen)…Men jeg oplever hende også som en stor personlighed. Hun skulle bare have slået sine folder lige præcis der hvor den klare og regbuefarvede telefon var på vej hen …Hvad er det der sker med den satans telefon?

—-

Sharma Kunsang er Buddhist og har for nyligt smidt sit efternavn Christensen. Beretningen om Vibeke er en hyldest til alle, der hver dag navigerer i stormvejret på de indre landkort, og hvor en stille stund kan være den største sejr. Vibeke er en nulevende person, hvis rigtige navn er redaktionen bekendt.

 

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.