Omvendtlandet
Jeg spiser, selvom jeg vil sulte.
Jeg taler, selvom jeg vil tie.
Jeg tier, selvom jeg vil tale.
Jeg barberer, selvom jeg vil skære.
Jeg kæmper, selvom jeg vil opgive.
Jeg går, selvom jeg står stille.
Jeg ...
Den svære accept af sig selv
Jeg har lidt af en krise, men skriver ikke dette for, at ville ynkes eller heppes på som sådan. Jeg håber bare, jeg ikke er alene med disse tanker, og at andre kan spejle sig, som jeg acceptere nu, at j...
Outsider – på ny…
Èn sagde; ”...det er ikke dine følelser der fucker dit liv op, det er alt det, du gør for ikke at mærke dem”…
Det var stort og svært – jeg grinede akavet, jaja, det er rigtigt.. sådan er det jo tihitaha.. Fo...
Min sidste blog på Outsideren
Det har været en stor, men god beslutning
Efter flere overvejelser har jeg besluttet mig for at skrive min sidste blog på Outsideren. Jeg er nu for velfungerende til at have en blog her, synes jeg. Jeg er ikke...
På kanten – og næsten lige ved
På kanten- og næsten lige ved.
Det som om nogle ting går lettere end andre, og nogle ting bedre for nogle end andre.
Ja faktisk tror jeg vi alle kender en der altid er næsten og lige ved at få en form fo...
Jeg har borderline, og hvad så?
Der er mange misforståelser knyttet til psykiske diagnoser. Cathrine oplever, at hendes diagnose sættes i forbindelse med alverdens skrækhistorie. Det gør ondt, og som regel er det ikke sandfærdige historier. T...
Glansbilledet der krakelerede
Den perfekte kvinde, den perfekte kæreste, den perfekte i det hele. Det er hvad dette samfund søger og forlanger.
Men glansbilledet er en illusion. Jeg har altid som så mange andre søgt efter det. Men det fi...
Mie efter premieren på Bremen: ”Jeg er overvældet og lettet”
Det var en uvant situation for alle tre psykiatribrugere, da de indtog scenen foran en udsolgt Bremen for at fortælle om deres liv. Mie Andersens historie handlede både om et selvmordsforsøg, om selvskade og om...
At skrive gav mig lyst til at leve igen
Tina har i seks år levet med ubehandlet borderline. Hun har været indlagt og selvmordstruet. Nu har hun skrevet sin første roman, Nordbyen
Af Tina Wittendorff Mortensen. Foto: Privat
Jeg har altid været li...
En dag i november
Sådan en dag i november, hvor alle gør det, der er nødvendigt for at overleve, også hende.
Midt i en forandringstid, forsøger hun at holde sig flydende, mens hun venter. På en bro eller en anden vej frem.
...
Min borderline fylder mere end mig
Vi er ikke vores diagnoser. Men min borderline er så altomsluttende, at diagnosen er over halvdelen af mig. Den fylder mere, end jeg gør, for jeg føler mig faktisk ikke ret stor
Af Cathrine Jansen. Foto: C...
”Da jeg lukkede bogen, var jeg ikke længere bange”
Er det en god idé at læse en bog om at være psykiatrisk patient, når man selv lige har været indlagt? I starten var UK i tvivl, om det var smart at give sig i kast med ’Længslernes fængsel’. Men det viste det s...
Tanker om selvskade
At sidde i selvskadens kløer er ikke sjovt, det er et sandt helvede.
Jeg har aldrig skjult min selvskade, og vil ikke tvinges til det, det er en stor del af mig, og arrene vil jo altid være der, hvorfor skju...
0%
ET KOMMUNALT PROJEKT DEL 1
Velkommen til min verden.
Jeg vil nu beskrive, hvordan jeg blev til et projekt for Køge kommune.
Da Jeg var 17, kom jeg på bosted nummer to. Jeg havde været indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling på Fjord...
Og det blev sommer
Ja, det må være det, der er sket. Ellers er det min positivitet, der har påvirket min krop.
I fredag kom svaret på scanningen af min mave. Jeg havde den 10. januar i år slugt en kuglepen! Se tidligere blogin...