At elske et andet menneske og indgå i et kærlighedsforhold betyder nærvær, intimitet og gensidig tillid. Tre størrelser som mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse ofte har svært ved at rumme. Men hvorfor? Hør 5 beretninger…

Af Pia Løvstad Frydensberg

Laila Løwe 31 år, diagnosticeret borderline personlighedsforstyrrelse:

Store dele af mit liv har jeg valgt kærester fra. Sprunget ud af forholdene, fordi jeg ikke har kunne holde det ud. Det er, som om mit liv er meget nemmere, hvis ikke jeg er for tæt på andre mennesker, og får dækket mit behov for kontakt med tilfældig, kold sex.

Der skal meget lidt følelser ind i billedet, før jeg føler mig overvældet af det, og på ingen tid får jeg følelsen af, at det her menneske vil svigte mig, ikke gider mig, ikke interesserer sig for mig og ikke VIL mig. Små kommentarer, nedslåede blikke, et forkert ord osv.

Jeg tænker meget over helt at opgive at have en kæreste, for dét at elske involverer så ufatteligt voldsomme smerter indeni mig. Mit hoved siger mig, at ingen kan elske sådan et menneske som mig.

I dag har jeg dog en kæreste, som bor dybt i mit hjerte, og som giver mig rum til at være mere end den søde, pæne og sjove pige. Det gør dog også ondt at elske HAM, for jeg elsker ham alt for meget. Og skal han fx noget, så føler jeg mig igen svigtet og kan ligefrem føle mig som et lille barn, der bliver efterladt af sine forældre og nu skal ligge alene og dø af sult og kulde.

Jeg forsøger virkelig at tro på hans kærlighed og blive i forholdet, for det er jo dét, jeg ønsker mig mest her i livet; nemlig den gengældte kærlighed…

Christina Regitze Pedersen 35 år, diagnosticeret borderline personlighedsforstyrrelse:

Jeg blev smidt ud hjemmefra, da jeg var 17 år. Jeg fandt hurtigt en kæreste at bo sammen med, for jeg var angst for at bo og at være alene. Efter ½ år, da den største forelskelse var faldet, begyndte jeg at gå i byen og forføre forskellige mænd – og helst gifte mænd. Det gav mig en følelse af magt, og at jeg så måtte være noget specielt.

Og jeg vidste jo, hvad jeg skulle gøre. Det havde min far jo lært mig, da jeg var en lille pige og boede hos ham i nogle år. Jeg husker stadig tydeligt, hvordan min far og hans kammerater inviterede mig med til at se pornofilm. Jeg blev virkelig oplært i, hvordan en mand gerne ville tilfredsstilles seksuelt.

Desværre kom tomheden og tristheden hurtigt igen! Det var som at tisse i bukserne, men jeg var afhængig af den anerkendelse, den opmærksomhed og de søde ord, mændene sagde til mig, når jeg spredte mine ben for dem. Jeg udviklede også en trang til at være sammen med flere mænd simultant og lever på dén måde i dag. Min kæreste ved godt, at jeg også har andre mænd, og det respekterer han.

Michael Sass Balthazar-Christensen 28 år, borderline-lidende:

Så længe jeg husker tilbage, har jeg haft problemer med at være i et forhold. Faktisk helt fra jeg var en ung mand. Jeg følte mig altid utilstrækkelig og forkert, og det gav rigtig meget uro og tvivl indeni.

Som voksen er det ikke blevet bedre. Faktisk får jeg følelsen af utilstrækkelighed i så høj en grad, at jeg får deciderede angstanfald! Jeg fortæller mig selv, at jeg slet ikke er dén kæreste, som min partner håbede jeg ville være. At jeg slet ikke er god nok…! Når alle de følelser vælter frem, kan jeg ikke holde ud at være i forholdet, og så trækker jeg mig…!

Samtidig kan jeg ikke udstå at være alene. Jeg HADER mildt sagt at være alene! Jeg higer efter den nærhed og den anerkendelse, et forhold giver mig. Så selvom jeg egentlig ikke føler det udholdeligt, søger jeg hele tiden at finde sammen med en kæreste… Derfor, når jeg ser tilbage, er jeg også flere gange gået ind i et forhold med hovedet under armen! Simpelthen!

Trine Maria Kristensen 27 år, diagnosticeret borderline personlighedsforstyrrelse:

Jeg kan ikke huske, at jeg har været single, siden jeg var 13 år. Altid har kæresterne overlappet hinanden. Det blev et system for mig, for at undgå at være alene. Jeg sørgede for at have mulige kærester klar i periferien, så når et forhold ikke holdt, så havde jeg mine back-ups. Dengang var jeg ikke bevidst om, at det var et mønster, jeg kørte, men det kan jeg se i dag. Desværre!

Jeg var hunderæd for at være alene og blive forladt. Jeg husker en kæreste, jeg havde i 20’erne som ville stoppe forholdet. Jeg låste ham inde på mit værelse og kastede ting efter ham. Det er også blevet til lussinger, når jeg frygtede, det ville ske, og når jeg lærte nye kærester at kende, forsøgte jeg at grave i deres fortid og spørge andre ud om ham, for tænk, hvis han var sådan en slem én, som svigtede for et godt ord!

Sådan har jeg det heldigvis ikke i dag, og stik modsat, hvad jeg troede var muligt, er jeg nu sammen med en rummelig og kærlig mand, som vil mig 100% – også mine mørke sider. Vi har kendt hinanden i flere år og skal giftes til sommer. Jeg arbejder virkelig på at tro på hans kærlighed og engagement i vores forhold. Frygten skal ikke vinde denne gang!

Camilla Hofby 26 år, diagnosticeret borderline personlighedsforstyrrelse:

Det har altid været vigtigt for mig at være præcis sådan, som min partner gerne ville have jeg skulle være, for jeg var hundeangst for, at de forlod mig, hvis jeg skuffede dem. Det betød fx, at jeg overskred nogle seksuelle grænser og gik med i et stofmisbrug, som en tidligere kæreste havde. Jeg begyndte faktisk at tage ret mange stoffer. Det er jeg heldigvis ude af i dag.

Det har også været et gennemgående problem for mig, at når kærester ikke reagerede, som jeg forventede det – fx sagde noget andet, end jeg tænkte, de ville, eller gjorde nogle andre ting, end jeg håbede; så blev det LIG MED, at han ikke ville mig mere, at han ikke gad mig og var på vej ud af forholdet. Når jeg fik sådanne tanker, endte jeg flere gange i selvmordstanker og skar mig selv for at klare følelsen af værdiløshed.

I dag har jeg været gift med Morten i 8 år, og det har ofte været en udfordring, for også han mærker til, at jeg hurtig får en fornemmelse af, at han ikke er interesseret. Det har kostet mange skænderier gennem tiden. Når jeg så er faldet ned igen, kan jeg godt se, at han elsker mig og vil vores ægteskab lige så meget som jeg selv…

————————————————

Interviewerens afsluttende bemærkninger:

Det er blevet til interviews med meget forskellige mennesker om emnet ‘kærlighed og borderline’, men der viser sig en RØD TRÅD i deres fortællinger. Beskrivelsen af nogle følelser og tanker, som de alle har (haft); nemlig ANGSTEN for at blive svigtet og forladt og frygten for ikke at slå til – ikke at være god nok..!

At elske og blive elsket er altid forbundet med sårbarhed, og alle satser i én eller anden grad en del af sig selv i sådanne relationer. For borderline-lidende er satsningen meget stor; hvis ikke de lykkes i forholdet, føler de sig intet værd – og afhængigheden for at modtage anerkendende nærvær og intimitet er så stor, at mange gerne betaler med ignorering af egne behov og grænser.

Tankevækkende…

Sign: Pia Løvstad Frydensberg

—————————————————–

OM BORDERLINE

netpsykiater. dk bliver borderline-lidelsen beskrevet således:

Personlighedsforstyrrelsen hed tidligere borderline personlighedsforstyrrelse, eller pseudoneurose.

Hvis man har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, handler man impulsivt og uoverlagt uden at tænke på konsekvenserne.

Man er lunefuld og uforudsigelig. Man har svært ved at styre sit temperament og sin vrede, især hvis man bliver bremset i at følge sine impulser. Og man kommer let i konflikt med andre.

Den findes to former for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse: Impulsiv type og borderline type.

Hvis man har impulsiv type, har man problemer med at kontrollere sine impulser og følelser. Hvis man har borderline, har man desuden problemer med at bevare et nært forhold til andre mennesker. Forholdene bliver intense, men ustabile, og man har en tendens til splitting, dvs. at man svinger mellem meget positive og meget negative følelser for andre mennesker.

Desuden er det almindeligt at man har en usikker identitetsfølelse, hvor man ændrer sine meninger og holdninger alt efter hvem man er sammen med.

Det skønnes at ca. to procent af danskerne har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse.

 

7 Kommentarer

  1. Tom

    Hej

    Min eks kæreste har Borderline og jeg er 2 år efter vi slog op stadig dybt påvirket af det og alle de ting hun gjorde og sagde (løgne og beskyldninger). Hvor kan jeg se reaktioner fra andre pårørende og benytte mig af deres erfaringer, synes det er svært at finde og at det ofte er personer med Borderline, som man kan læde om på nettet. Håber at der er nogle der kan hjælpe.

    Svar
    • Peter Sterling

      Hej Tom det lyder som det jeg har oplevet. Jeg har været i et 9 år langt forhold som just er stoppet meget brat, idet hun havde startet et nyt forhold til en fyr mens jeg var på job…
      Det er frustrerende men man bliver nødt til at forholde sig til at det ikke er en selv der er syg!
      Hilsen Peter

      Svar
  2. Merete

    Jeg tror jeg har borderline. Jeg har alle symptomerne på det. Jeg er vildt frustreret og ved ikke hvad jeg skal gøre.. 🙁 Hvem kan hjælpe mig

    Svar
    • Mikkel S

      Hej Merete

      Jeg vil anbefale at tale med din praktiserende læge om det og evt. derigennem få en henvisning til en psykiater.

      Hilsen Mikkel

      Svar
  3. Nicklas

    Min kæreste og mor til vores datter fik efter fødslen konstateret borderline, hvor man førhen havde kastet diagnosen ADHD på hende ..

    Dét at have en partner med borderline er det sværeste jeg nogensinde har prøvet ..

    Jeg prøver virkelig at forstå hvad der sker, men det giver bare ingen mening ..

    Vi var fra hinanden i en kort periode, det det simpelthen blev for meget for mig. Jeg elsker hende overalt på jorden, så vi endte med at prøve igen.

    Jeg finder så ud af, at hun på de få måneder har været sammen med mindst 3, hvoraf 2 af dem var hendes “gode venner igennem mange år, som jeg aldrig har skulle bekymre mig for”, og den ene er gift.
    Den sidste var hendes nabo (som så også er min tidligere nabo og kammerat), og det havde åbenbart stået på i 8 – 10 dage, hver dag.

    Altsammen løj hun om og prøvede, at bygge et nyt forhold op med mig, mens hun stadig havde aktiv kontakt med ham med kone og barn ..

    Hun ville bare lades som ingenting, hvis jeg ikke havde afsløret det selv ..

    Jeg kan slet ikke beskrive hvor ondt det gør, at elske en med borderline. Det svarer til, at stikke sig selv i hjertet med en stor, sløv kniv om og om igen ..

    Så finder du ud af, at din mulige partner har borderline – så se at komme væk mens du kan!
    Er ked af at sige det, men det vil belaste dit liv mere end du kan forestille dig, at være sammen med en, som er så ustabil ..

    Mvh.
    Den knuste mand ..

    Svar
    • Micha

      Det er altså ikke alle med borderline som er sådan.
      Jeg har borderline men min viser sig sådan at jeg stikker af og ikke tør ha mænd tæt på. Men er sammen med andre mænd gør jeg ikk

      Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.