Vores medarbejder har logeret sig ind på det kendte in-sted, afdeling 13 C i København, der i årevis har formået at tiltrække besøgende fra nær og fjern. Hun er begejstret over serviceniveauet, især hvad angår muligheden for selskab på badeværelserne, men en salatanretning og en fraværende blomst trækker desværre ned på den samlede vurdering…

Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 80 / Anmeldelse af Katrine Fokdal

Jeg ankommer til dette af mange anbefalede ressort, fordi jeg er så udmattet, at jeg ser syner og har hovedet fuldt af kommanderende stemmer. Stedet skulle være glimrende til den slags bagateller, og jeg har en caféaftale senere på dagen. Det officielle navn på etablissementet er Bispebjerg Hospital, men i folkemunde har det, som så mange andre populære steder, forlængst fået sit eget kælenavn, nemlig Bispen. Det tager jeg som et godt tegn, her er åbenbart god kontakt til Ham, der altid våger over os, og det kan jeg godt bruge.

”Jeg tilbragte 28 fulde dage her, med eget værelse og fuld pension, og ved min afgang blev jeg ikke engang præsenteret for en regning…er det service!?”

Jeg henvender mig i receptionen på psykiatrisk skadestue, hvorfra jeg bliver fulgt til mit kommende hjem af en nydelig mand klædt i umærkbare farver. Vi tager elevatoren op til 3. sal, hvor en intet mindre end en hel velkomstkomite står klar til at opvarte mig og i øvrigt hjælpe mig med at komme ud at min psykose. Det er da service, der vil noget! Jeg bliver budt velkommen og kaster for første gang et blik ind på mit værelse, der er holdt i lyse farver og med håndbetjent elevationsseng.

Ren luksus, tænker jeg, her får jeg det fantastisk, som et ophold på hotel med spabad i alle værelser.

    Så træder vi over dørtrinnet ind værelset. Jeg vil åbne vinduet for at få lidt frisk luft ind, men det er låst og ikke til at få op. De går åbenbart meget op i sikkerheden her. Til gengæld er udsigten over de utrolig smukke efterårstræer ikke til at klage over. De lyser i farver af ild mod en kølig blå oktober himmel.

Gulvet er hårdt og koldt mod mine fødder, men med varme sutter på er det rart at gå på. Og med den blanke overflade af linoleum får man næsten en fornemmelse af at svæve rundt på gangene. Det hele virker utroligt gennemtænkt og især det med sutterne giver et stort plus i min karakterbog!

Her farer ingen vild

Værelset er indrettet med helt egen håndvask, så man kan nyde en smule privatliv, mens man vasker hænder.

Dog er der ingen planter herinde, ikke så meget som en udtørret kaktus, hvilket desværre trækker en anelse ned. Sådan er det. Men okay, man kan ikke forlange alt og – skal det vise sig – få dage efter Deres udsendtes ankomst kommer det ene bud efter det andet med store røde buketter af roser og gerbera, som lyser op i værelset og giver liv til de hvide vægge og de blå skabe. Det er fantastik at være populær.

Især natbordet er elegant indrettet og fyldt med skuffer – og en smart bordplade, der kan hæves og sænkes, som det passer én. Det er imponerende godt tænkt, for vi er jo ikke alle lige høje. Jeg vælger at fylde skabsdelen med slik og godter. Altid godt at have, hvis man skulle få gæster. Og foran hvert værelse hænger en fin tavle med værelsesnummeret samt navnet på den øjeblikkelige beboer, sådan at man altid ved, hvilken dør, man skal gå ind af. Det er flot tænkt, for hvis man virkeligt er proppet med medicin, kan det jo ske, at man glemmer småting, som f.eks hvor man lige bor for tiden.

Spisestuen er et mindre rum med glasvæg ud til gangen, så man i smug lige på forhånd kan tjekke, om der skulle være kendisser blandt de nye logerende, som man kan mænge sig med under måltidet. Desværre er maden ikke den største kulinariske oplevelse, og især salatanretningen er så lille, at man let kunne tro, der er tale om en portions-anretning – til én person, forstås. Endnu et lille minus i bogen.

Morgenbuffeten indeholder noget for en hver smag, og med den meget frivillige benyttelse af badet, hvor beboerne helt selv vælger om de vil vaskes eller ej, kan der let frembringes mange nye og interessant sanseindtryk…

Et lille træk i snoren

Fællesstuerne er intime og indrettet med TV, så man kan følge med i alt fra nyheder fra den omliggende verden til diverse serier. Og der er hele to af slagsen, så man havde mulighed for at se det man ønsker. Sådan skal det være.

Rundt omkring på hele etagen er der udgang til små altaner, hvor man er velkommen til at ryge alt det, man vil. Oven i købet uden risiko for at falde overbords, frivilligt eller ej, for altanerne er dækket af hegn både rundt om og over, som en æske med gittertag. Nej, her på Bispens afdeling 13C risikerer man ikke at falde ud og slå sig eller måske ligefrem ned i hovedet på nogle arme stakler nedenfor, Gud forbyde det!

Som nævnt er her også mulighed for at tage bad. Måske er det ikke ligefrem den mest populære beskæftigelse på afdelingen – hvorfor dog bruge sin kostbare tid på at vaske sig – men selv på i baderummene er der styr på sikkerheden. Her er ingen badeforhæng, man kan jo falde i det skidt, og de fine sæbeautomater er støbt i plastic med runde kanter, så man ikke kommer til skade. Desuden er der stole, så man kan sidde ned, mens man opfriskes af det varme vand.

Tilmed er alle badeværelser indrettede med snore, der kan benyttes til at tilkalde en piccolo eller hvad den besørgende nu har brug for. Så hvis du sidder på toilettet og mangler papir eller bare lidt selskab, så er det bare et træk i snoren.

I kælderen findes der fine motionsfaciliteter, sådan at du kan holde den slanke linie og være klar til at tjekke ud med det hotteste vaskebræt, når den tid kommer

Og på øverste etage findes der noget for enhver kreativ sjæl. Her kan du tegne, male, sy eller bare nyde en kop kaffe, der forefindes ad libitum på de mange vogne, der er anbragt rundt omkring på den lange brede gang, med friskbrygget mokka, te, saft og kage. Og skulle der f.eks mangle mælk til kaffen, så kalder man bare og vups, ind bæres en ny omgang af den hvide væske – det er service af høj klasse!

Stram op på buffeten

Alt i alt viser dette sig som det (næsten) perfekte sted, hvis du trænger til at glemme alt om verden og kun koncentrere dig om dit ve og vel. Tag en dyb indånding og pust langsomt ud og lad denne afdeling gøre sit arbejde og gøre dig rask og glad.

Jeg tilbragte 28 fulde dage her og ved min afgang blev jeg ikke engang præsenteret for en regning! Okay, jeg nåede godt nok ikke min cafeaftale, men alligevel skal der herfra lyde en varm anbefaling af afdeling 13 C – og hvis personalet får strammet en anelse op på morgenbuffeten og sørget for et par planter på værelserne, så vil afdelingen næste gang bestemt ikke skulle ”nøjes” fire flotte bælter!

Katrine Fokdal.

—–

Psykiatrisk afdeling 13 C, Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Tlf: 35 31 35 31, man-fre 0.00-24.00, weekend 0.00-24.00

Bestilling af værelse (med egen gitterdækket altan og fuld pension) er principielt mulig, men det anbefales at være i god tid, da stedet er meget populært, hvorfor flere års ventetid kan forekomme.

I hastetilfælde kan man dog forsøge sig med at møde frem uanmeldt eller ringe på tlf: 112.

Afdeling 13C har ingen dresscode, men sutsko stilles vederlagsfrit til rådighed under hele opholdet. Det er desuden muligt at blive kørt helt til døren, hvis man foretrækker at ankomme i bil med egen chauffør.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.