Recovery – hvordan?
Hej igen. Det er længe siden, at jeg sidst udgav et indlæg herinde. Dette skyldes, at jeg har haft rigtig mange ting at se til, opleve og kapere. Det er faktisk næsten et år siden, at jeg udgav mit første indlæ...
Trods alt foretrak jeg bælte
Flashbacks
Jeg står i Rema1000 ved reolen med babyprodukter en helt almindelig, uinteressant lørdag formiddag. Jeg rækker højre hånd ud efter en flaske babyshampoo på hylden, da jeg som lyn fra en klar himmel ...
Nu skal anoreksien have sparket..
Jeg sidder lige nu på en lukket psykiatrisk afdeling, egentlig ikke fordi jeg som sådan har brug for at være på en lukket afdeling (i modsætning til alle de andre gange, jeg også har været her..), men fordi der...
Lidt tanker om COVID-19
Overvejelser omkring hensynet til at undgå smittespredning på den ene side og konsekvenserne af nedlukningen på den anden side. Om at være psykiatribruger under coronapandemien, herunder at være indlagt på psyk...
Gør min medicin, at jeg ikke krakelerer?
Den personlige fortælling om psykofarmaka
Forleden faldt jeg over et facebookopslag fra PsykInfo Region H.. Opslaget lød ”Webinar: Mig og min medicin – erfaringer med at tage psykofarmaka den 3.2.21.” Det fø...
Tvang: En traumatiserende nødvendighed
Der er ingen tvivl om, at havde det ikke været for tvang, så havde jeg ikke været i live i dag. Det er en sørgelig erkendelse, men den er sand. Det er trist at tænke på, at det har været så nødvendigt så mange ...
Fragmenter fra en brækket hjerne
Jeg bliver nødt til at være i nuet. Det er den spinkle virkelighed der er at holde fast i
Mine sansninger passer ikke altid til situationen
Hvem er den barmhjertige læge?
Jeg ved ikke længere hvordan m...
Hvem er jeg?
Dette er mit første indlæg på bloggen, og det er med sommerfugle i maven, at mit skriv bliver lagt op. Jeg har tænkt meget over, hvad mit første indlæg skulle handle om, for jeg har så meget på hjertet, men jeg...
Indblik inde fra psykiatrien indefra som indlagt
Et indbilk i psykiatrien indefra..
Fredag den 13.
Jeg er blevet indlagt nu. Høre
Folk der griner og snakker på gangen. Pestik mod talerkener.
MAD i folie bakker, store mad valg skal tages, hvad er nemme...
Kartoffelmos i sengen
Netop som jeg tror, han er faldet i søvn, begynder Vidar - fire-snart-fem år - at fnise. “Mor”, siger han. “Kan du huske den dag, vi spiste kartoffelmos i sengen?”. Jeg smiler i mørket og svarer blidt: “Ja, der...
Selvmordsforsøg – depression – hvad nu?
Ja, må sande at jeg er fanget af depressionen. Blev indlagt af frivillighedens vej fra mit bosted d.25/4. Kom direkte på stamafsnit. Planen var at få det til at fungere med bostedet igen. Efter sagsbehandlermød...
Snart “jubilæum”
Jeg har snart jubilæum. Jeg mistede kæresten d.27/9-2014, hvor han døde. Han havde flere på hinanden følgende hjertestop d.25/9-2014. Han lå to døgn i respirator og jeg valgte at få den slukket i tråd med hans ...
“Hvorfor fastholder du dig selv i din historie, ved at være offentlig med den?”
Jeg har gjort mig lidt tanker om det at stå frem med en historie, nu hvor jeg er rask og egentlig kan lægge den bag mig. Men det handler ikke om at slette min fortid, men om at give den en mening.
...
Tvang: Fandens krænkende – fandens nødvendig
Jeg har været overvåget, er blevet overmandet og tvangsmedicineret flere gange. Ubehageligt? Uden tvivl. Alligevel vil jeg hævde, at tvang er en nødvendighed for nogen, og at det ikke er realistisk at komme tva...