Det er lykkedes en forskergruppe at få stærkt overvægtige personer i behandling med Zyprexa, til at tabe sig. Dermed rokkes der ved forestillingen om overvægt som uundgåelig bivirkning i moderne antipsykotisk behandling. Metoden er forholdsvis simpel.
Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 54 / af KSR, LR
”Undgå voldsom vægtstigning og reducer udgifterne til en tiendedel.” Niels-Erik Larsen synes selv at han havde alle argumenter i orden. Ikke desto mindre havde han svært ved at vække opmærksomhed, da han forsøgte at overbevise overlæger rundt om på landets psykiatriske afdelinger om ideen med kombinationsbehandlingen.
Torben Houmann Andersen er overlæge i Distriktspsykiatrien i Hørsholm, der hører under Hillerød Sygehus. Han var en af dem Niels-Erik Larsen kontaktede. Da Houmann nævnte forsøget for professor i psykiatri, Per Bech, begyndte tingene at rulle. Per Bech syntes det lød spændende og inden længe var pilotprojektet stablet på benene.
-Vi havde i tiltagende grad oplevet problemer med vægtøgning i behandlingen med Zyprexa. Da vi fik en henvendelse fra Niels-Erik Larsen vedrørende netop den problemstilling, blev vi selvfølgelig nysgerrige, siger overlæge Torben Houmann Andersen.
Torben Houmann fandt seks patienter, der havde taget på af Zyprexa og/eller Risperdal. De blev omstillet til nøje afstemte doser af Buspar og Trilafon. I en periode på 13 uger blev der holdt skarpt øje med patienternes udvikling. Med fokus på tre ting:
1) Den psykiske tilstand
2) Ændring i motoriske bivirkninger
3) Vægtforandring
– Det stod hurtigt klart for os, at der ikke var nogen forandring i den psykiske tilstand og ingen forandring i motoriske bivirkninger. Til gengæld tabte patienterne sig i gennemsnit 10 kg på 13 uger, fortæller Torben Houmann Andersen.
Selvom pilotprojektet fra Hillerød Sygehus taler sit tydelige sprog, så er der stadig en del psykiatere, der stiller sig skeptisk overfor det.
– Problemet er, at mange psykiatere har en overdreven forestilling om Trilafons tilbøjelighed til at give de frygtede såkaldt ekstrapyramidale bivirkninger (bivirkninger på bevægeapparatet). Det er muligvis fordi der har været en tendens til at give alt for høje doser af stoffet. Man vil i mange tilfælde formentlig kunne sætte dosis ned og bevare effekten og undgå bivirkninger. I midten af 80’erne kom der en doktordisputats, der gjorde opmærksom på problemet med alt for høje doser i Trilafon-behandlingen, men det virker stadig ikke til at budskabet er trængt igennem.
– Kombinationen med Buspar kan i teorien mindske risikoen for denne type bivirkninger yderligere. Vores undersøgelse peger i samme retning, siger Torben Houmann Andersen og slutter – Vi psykiatere har vel, som de fleste andre, en betydelig tendens til vanetænkning. De nye stoffer er meget populære. De giver en masse forhåbninger. Derfor kan det være svært igen at skulle tro på de gamle præparater, med deres dårlige rygte i henseende til bivirkninger. Det kan også være patienterne, der har hørt om de nye præparater, som de har en masse forventninger til og derfor er tilbøjelige til at efterspørge.
40 kilo over få måneder er hvad man kan tage på i vægt af Zyprexa, det mest udbredte antipsykotiske middel på verdensplan.
– I en netop publiceret undersøgelse fra USA, hvor man har forsøgt at være uvildig, er det vist at Trilafon står sig godt i sammenligning med de nyere, antipsykotiske midler, selv om man har brugt en dosering, der er over det dobbelte af den der her blev undersøgt. Dette burde give anledning til at vi kan få udført en ordentlig undersøgelse herhjemme af kombinationen af Trilafon og Buspar, konkluderer Per Bech.
Pilotstudiet fra Hillerød Sygehus er beskrevet i Nordic Journal of Psychiatry Vol.59 No. 3 2005
—–
Denne artikel er på utallige opfordringer gravet frem fra Outsiderens arkiv, og blev første gang trykt i 2006.
Det ser ud som om artiklen fortsat er aktuel, se fx “Den farligste antipsykotiske medicin sælger bedst” fra 2010.
—–
Læs mere om Zyprexa
Læs mere om vilkårene for uafhængig forskning