Jeg kunne ligeså tydeligt mærke, at de yderste lag af mit skjold blev pillet af
Foråret er på vej. Det er helt fantastisk at fylde lungerne med frisk forårsluft, høre fuglene synge og til os som bor på landet, ”dufte” gyllen.
Jeg har altid været afhængig af musik. Jeg har haft omkring 5 km. I skole, og en forårsmorgen med solen på himlen og musikken i ørerne, kunne altså ikke ødelægges af noget som helst. Specielt efter at jeg fik angst, PNES og posttraumatisk belastningsreaktion grundet mobning, har musikken fyldt meget i mit liv.
Jeg kommer i forvejen fra en meget musikalsk familie. Min mor har spillet violin – ligesom jeg, min far og søster spiller klaver, min morfar spiller og bygger violiner, og min fars fire brødre har alle spillet klassisk. Derfor har det været en helt naturlig del af min barndom at der som oftest var musik i hjemmet. Enten i form af klaver, violin eller radio.
Hvert et nummer er fyldt med minder, og hvis ikke, er det fordi man er ved at skabe dem.
Musik er den bedste form for meditation jeg kender. Jeg har ellers prøvet forskellige meditations-CD’er, men intet kan måle sig med at høre sin yndlingssang.
Musik er den bedste for ”mindeboks”. Hvert et nummer er fyldt med minder, og hvis ikke, er det fordi man er ved at skabe dem.
Jeg kunne ligeså tydeligt mærke, at de yderste lag af mit skjold blev pillet af
De sidste par dage har været rigtig hårde. Søren Lynge (Foredragsholder om unge, cutting og tanker) var forbi vores skole og holde foredrag. Han var enormt god, men som altid kan det være svært, for nogle af de ting man hører kommer pludselig meget tæt på.
Jeg kunne ligeså tydeligt mærke, at de yderste lag af mit skjold blev pillet af. Det skjold der skulle holde sammen på mig og forsøger at glemme min fortid. Det var en smertefuld proces, men også en vigtig proces. Når man bliver konfronteret med sin egen tankegang fortalt af en meget provokerende ”stand-up komiker”, kan det være meget overvældende. Men jeg ved af erfaring, at det skal gøre ondt før det gør godt. I hvert fald i denne sammenhæng.
I dag har jeg fået fri fra timer indtil middag, og der har musikken (igen) reddet mig. Yndlingsmusikken og en kop the, kan redde meget – i hvert fald for en periode.
Det lyder så nemt. Det er det bestemt ikke. Det har taget mig lang tid at lære at overgive mig til musikkens verden og tillade mig selv at ”glemme” at jeg ikke er rask endnu. Men det har helt sikkert være den lange rejse værd!
—-
Om mig selv: Jeg er en pige på 16 år, der i lidt over et år nu har haft kontakt til psykiatrien i form af indlæggelse, psykolog, psykiater og fysioterapeut. Inden da har jeg, siden 7. klasse været i kontakt med forskellige psykologer og psykoterapeuter. Som jeg med tiden har fået det bedre har jeg haft et stort behov for at komme ud med mine erfaringer, så derfor blogger jeg her på outsideren. Jeg lider af angst og PNES, jeg er særlig sensitiv og har nedsat evne til overblik. Trods dette går jeg på efterskole og nyder livet – dog på lidt andre præmisser end mine kammerater.