Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 83 / Af Grethe Nielsen
Jeg havde ikke været udenfor i over en uge, da de spærrede mig inde på den lukkede med al dens forplumrede lugt, sære stønnende lyde, og gule og grønne vægge. De førte mig ind på mit lille værelse, hvor der var en seng, et bord og en stol. De satte mig på stolen, som var blå og blød. Da de gik, blev jeg blot siddende, jeg var helt rolig. Senere opdagede jeg haven udenfor. Den forekom mig frodig, vild og dejlig grøn. Jeg stod næsten med næsen op mod ruden for at betragte den. Den første aften måtte jeg ikke lukkes ud i den. Det føltes som en evighed, før jeg endelig fik lov.
Haven lå som et frimærke mellem to afdelinger, og jeg blev budt velkommen af kvidrende fugle, mens solens stråler blændede mig let og varmede min krop. Først var en flisebelagt terrasse med krukker med planter i. Til højre lå en græsplæne med lave uklippede hække rundt om. Der var to mål på græsplænen og nogle bolde i farverne gul, sort og blåhvid. Jeg krydsede terrassen og gik langs hækken rundt på græsplænen, mens jeg rørte ved de skiftevis ru og glatte blade. Jeg plukkede nogle blade undervejs. Jeg samlede lidt af hvert sammen i hånden. Omme bag fodboldbanen var der en brombærbusk, som groede i hegnet med pigtråd foroven.
Da jeg senere var i mine vrangforestillingers vold, var den påskeharen…
Udenfor så jeg en hare komme hoppende. Da jeg senere var i mine vrangforestillingers vold, var den påskeharen. Jeg smagte på brombærrene, som var sure, og tilføjede nogle af dem til min samling. Jeg gik videre rundt på ydersiden af hækken og trådte langsomt med mine sko i det bløde uklippede græs. Jeg kiggede op og så den blå blå himmel og missede med øjnene op mod solens gyldne stråler. Jeg indsnusede den friske duft af græs og træer, mens jeg langsomt gik ind igen. Indenfor blev jeg mødt af de gule og grønne vægge, medpatienters mumlen og lugten af aftensmaden. Nede på værelset mødtes jeg med min kontaktperson, som jeg rakte de indsamlede naturting. Hun sagde, at det var typisk for maniske patienter at samle ind af naturen, og at jeg ikke måtte tage noget med ind.