Regeringen og flere andre partier vil gerne yde militære indsatser af tilsyneladende humanistiske årsager, fordi de ønsker tålelige forhold for landes civilbefolkninger, så måske er politikerne også i stemning til indførelse af en mobningspolitik, der garanterer børn en tryg opvækst i folkeskolen. Eller skal folkeskolen forblive en indflydelsesrig fabrik for udvikling af mindreværd, misbrug, vold, selvmord, isolation, rockere, nynazister, hooligans, depression, psykiatriske diagnoser og mulige skolemassakrer………
Mobning har været et problem side klør konge var knægt, men i nutiden er området veldokumenteret med forskning fra Exbus. Mobning er katastrofalt for både undervisningsmiljøet og de udsattes fremtid. Også outsideren, der ikke mobbes med perfiditeter som nedladende bemærkninger og chikane, udvikler stoffer i hjernen med nedbrydende effekt. De grovere metoder har logisk nok langt værre konsekvenser. Uanset skolelederes, politikeres og læreres evner til fordybelse og forståelse af forskning, så er frikvarterne stadig perfekte tidspunkter for ødelæggelse af fremtiden for ufattelig mange mennesker. Det tillader mange folkeskolers skolebestyrelser. Det bør selvfølgelig forbydes ved lov!
”Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig”, Helle Rabøl Hansen, Grundbog mod mobning: 2005.
De folkeskoler, der garanterer undersøgelser og opfølgninger på psykiske overgreb og sikrer børnene en klasse med en positiv social dynamik, har naturligvis ingen indvendinger mod en landsdækkende anti-mobbelov med eksempelvis dette indhold:
Folkeskolen skal bygge på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes at elever udviser hensyn og tiltaler både lærere og andre elever på en høflig måde og i et pænt og sobert sprog. Hvert år inden skolestart orienteres forældre og elever om skolens anti-mobbe-politik og plan. På første forældremøde uddybes anti-mobbe-politikken og hvad det betyder for klassens sociale trivsel. (Siddepladser, gruppearbejde, fødselsdage, klassefest, “kammerater med hjem”, mobning og god opførsel er et fælles ansvar for alle: Forældre, elever og lærere). Klassens time skal generelt bruges til at fremme klassens trivsel og det kan eksempelvis gøres ved hjælp af rollespil, samtaler, pædagogiske spil og samarbejdsøvelser.”
Der er forhåbentlig ingen skoleledere, lærere, forældre eller børn med tanker på børns vilkår, der protesterer mod en sådan landsdækkende anti-mobbepolitik. Loven skal sikre folkeskolen en positiv social dynamik i alle klasser, hvor selv den usikre og skrøbelige elev kan fungere og navigere.
Hvis du har en historie om mobning og en psykiatrisk diagnose, så må du meget gerne kontakte mig på ronnie.rasmussen@gmail.com. I første omgang har jeg brug for et menneske, der har diagnosen skizofreni, og som nikker genkendende til Helle Rabøl Hansens definition. 
Det er paradoksalt med en aggressiv udenrigspolitik mod undertrykkere og en tilbagelænet afventende undervisningspolitik, hvor undertrykkerne overlever, og de undertrykkede skal leve med tilstande som granatchok, undvigelsesadfærd, terapi og samfundsskadelig adfærd, som jeg vil dokumentere som en ofte forekommende konsekvens af en utryg skoletid.