Outsideren holder filmaften.
I filmen “Mettes Stemme” følger vi den 43-årige sygeplejerske Mette, der har været psykiatrisk patient i 15 år og hørt stemmer, fra hun var otte år. Vi følger Mette gennem fire år og ser, hvordan hun trapper ud af medicin, bearbejder et gammelt traume, flytter fra et bosted til egen bolig og genetablerer en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Filminstruktør Katrine Borre og Mette, der er hovedperson i filmen “Mettes Stemme”, har tilbudt Outsideren at komme og vise deres film med mulighed for efterfølgende debat.
Outsideren har lånt kantinen på Thorupgård hvor filmen vises som åbent arrangement d. 6. maj kl. 19. Arrangementet er gratis.