Sussi Malene Jacobsen, som skriver for Outsideren, har en kronik i Information om hendes oplevelse med en bæltefiksering. Du kan læse kronikken her.
Uddrag fra kronikken:
Jeg tror, at en afskaffelse af bæltet i første omgang vil komme til at kræve mange flere ressourcer, end der på nuværende tidspunkt er til rådighed. Det kommer til at kræve nytænkning, efteruddannelse og flere hænder – eller hjerter, om man vil. At personalet har tid og evne til at forstå patienten, så han eller hun føler sig hørt. Det kommer til at kræve en tid, man ikke har i dag. Og hvis disse faktorer ikke er til stede, vil tvangsfri psykiatri aldrig lykkes, og man vil ende med en masse politiske hovsaløsninger.
Én ting ved jeg. Det er ikke mig mod psykiatrien eller mig mod personalet, som jeg troede, da jeg lå i bæltet. Det er et samarbejde. Vi skal have en bedre og – forhåbentlig – tvangsfri psykiatri. Vi skal råbe op. Gøre opmærksom på os selv. Gøre opmærksom på, at psykisk sygdom er en realitet. At vi har brug for flere ressourcer til forskning og behandling, så vi for alvor kan søsætte projektet om en bedre og tvangsfri psykiatri.