Af Sharma Tai Kunsang
Jeg har været Buddhist siden 1994. Buddhismen forbinder en filosofisk lære, som samtidig er en religion, der kan vie mennesker og holde barnedåb. Desuden er buddhismens omdrejningspunkt fællesskabet omkring ’Læren Om Sindets Natur’. Jeg har mødt masser af engagerede mennesker og fået gode venner i det spirituelle fællesskab her i Københavns Centret, samt igennem det smukke Center på Lolland, hvor der virkelig er tid og ro til fordybelse. Buddhismen bygger også på rituelle studier og forskellige meditationer. Kurser med de store mestre fra Tibet, Dalai Lama med flere. Målet er ’erkendelsen’ og at du bliver din egen Buddha, det vil sige, at det i høj grad drejer sig om din daglige og personlige praksis til højere forståelse af alt levende på jorden. Du behøver selvfølgelig ikke at erkende dig til Buddhismen. Du vil altid kunne finde spirituelle studier og praksis i andre grupperinger. Eller også kan du frit vælge det bedste fra flere, bare du ender op i et sorgløst arbejde med dig selv.
Den spirituelle søgen oplever jeg som behovet for erfaring og en indre personlig erkendelse. Det er en indre drivkraft, der sættes i gang i mig. Interessen oplever jeg som at finde et helt nyt liv eller bare som et smukt supplement til et eksisterende verdsligt liv på jorden.
Men spørgsmålet er så nu, om jeg har et specielt forspring ind i den spirituelle verden alene på grund af, at jeg også er psykisk syg. Mentalt retarderet. Psykisk sårbar. Borderline, Bipolar og så videre?
Ja, det er jeg fuldkommen sikker på jeg har.
Jeg er vant til at tænke tanker på en anden måde end de fleste. Skæve, abstrakte tanker, billeder, mønstre og metaforer generelt. En anden måde at sætte ting sammen på og ind i helt anderledes og nye forbindelser. Jeg behøver ikke en fastlåst facitliste og oplever meget tydeligt denne ’anderledes’ klarhed, energi og nye tilstande i mig selv. Jeg opfatter ting og tænker hurtigt. Jeg er i stand til at forbinde facetter af spirituelle mangfoldigheder og udvikle dem, og jeg kan forankre den spirituelle vifte som anvendelige begreber i en smuk symbiose.
Den gave er jeg ubesværet blevet givet, udelukkende gennem spirituel flid og den utrolig store og ubegribelige lykkefølelse, jeg ofte mærker i min krop, trods min sygdom.
Den spirituelle galakse forbinder mig naturligt med værktøjer til at forbedre mit liv her på jorden. Masser og atter masser af mennesker har slet ingen naturlig tilgang til dette smukke, berigede univers. De stresser åndeløst fremad uden at kende noget personligt mål. De oplever ikke glæden ved at være en vigtig del af dem selv. Levende god karma og et styrket ’jeg-billede’.