Jeg har malet billeder hele mit liv. Og sætningen her for oven har jeg hørt tusinder af gange. Den betyder i sin enkelthed, at mine beskuervenner ikke har tilstrækkeligt vid og mod til at sige, at de på ingen måde kan forstå hvad de ser. Dybest set kan de heller ikke fordrage det. Her er udmeldingen “neutral”, og røber foreløbigt ikke noget. Hverken det ene eller det andet. De kan så vælge at rose mig eller måske bryde sammen i ærlig afmagt som indbagte frustrationer.
Billedkunst og kultur generelt interesserer dem overhovedet ikke en listeskid. Det er de samme, der heller ikke spiser croissanter, hvis de også kan vælge wienerbrød. Okay, jeg er bestemt heller ikke vild med den selvbestaltede kulturelite. Kulturen er for alle. Kulturen, farven og visionen er som den er, men det er beskuerens opdragede indre, der svigter. Gemmer sig for konfrontationen med noget af det, de absolut ikke forstår. Og som de bestemt heller ikke agter at forstå nogensinde. De frastøder det ligefrem, hemmeligt i sig selv, som ‘bedrag, pis og papir’. ‘Øjenblæver’. Herfra direkte hjem til Kronhjorten i skovtykningen. Sofastykket over dem alle. Det forstås.
Kulørt volapyk..! Alt i mens de går glip af en totalt enestående chance for at berige deres liv på mindst alle punkter. Det hele er nøjsomt samlet til en fuldbyrdet kærlighed. Til en smuk og klog begrebsverden. “Man kan ikke se på mennesker, at de dyrker kulturen. Men man kan høre det..!”
Mangel på indføling i kunstens evner kan desværre nemt udvikle sig til afstumpethed og manglende abstraktionsevne. Ligesom sex er kunsten også kommet for at blive. Du kan også vælge at tage det hele som investering, hvis du er den type. Den nedre del af pøblen har altid været parat til at score en hurtig mønt på arvestykket. Specielt når de ikke forstår en skid af det hele!
Tilbage i tiden var det nogen af tidens højt estimerede kunstnere, der skabte folkelig debat med deres provokerende events. Halshugning af en hest på en snedækket mark i Sverige. Den Lille Havfrue mistede hovedet. Rådden pattegris i plexiglas. Vanvid? Næ, hvorfor? De samme mennesker er professorer på Kunstakademiet i dag og har blandt andet kreeret HM Dronningens Gobelinger. Ikke mange kan være i tvivl om, at de er enestående flotte og i verdensklasse.
Kunsten at have tilknytning til tilværelsen. At skabe det skabte. En bedre, sundere og rigere tænkemåde følger gratis med. Jeg kender en familie, der droppede ferieturen og i stedet købte tre af mine billeder. “Det kan vi nyde at se på hver eneste dag i fremtiden..!”, var deres foresæt. Kulturel logistik. Respekt!
Køb den flotte orange solnedgang i metermål, så den passer præcis til stykket over sofaen. Men pas nu endelig på ikke at købe det for langt, så får du nemlig to solnedgange på samme billede..!
Held og lykke med resten af dit liv.