Af Terkel Winther
Var du der dengang?
Der er dage
hvor jeg vandrer
fodtrin
med nederlag og skam
aftryk i klistret asfalt
hvor alting
aldrig
bliver glemt
de dage
ser jeg tæt
på den sorte beg
glimt af blå
og rød
krystaller der pludselig glimter
og varmedis med bølger
brydes
i skummende leg
var du der
dengang
gav du mig et kys
grønne glimt
gennem træernes blade
skygger der sukker
under tankernes vægt
jeg har stadig smagen
af din røde farve
dine øjne
som en forvirring af smil
men mine sorte dage
er støbt i asfalt
og vejen er tung
på en solskinsdag