Lørdag den 14. november fejrede vi, at Outsideren nu har eksisteret i 20 år.
På 20-års-jubilæet talte bl.a. daglig leder Nis Bjarnhof, streetart kunstner Dy Knudsen og Outsiderens tidligere chefredaktør Michael Krog. Se også hilsenerne længere nede på siden!
Dy læser hilsner op fra Outsiderens formand Klavs Serup Rasmussen og protektor Morten Bohr. Se nederst på siden!
Outsiderens tidligere chefredaktør Michael krog taler.
Outsiderens streetart kunstner Dy Knudsen læser digte op.
Outsiderens daglige leder Nis Bjarnhof taler.
Hilsen fra Klavs Serup Rasmussen, formand for Foreningen Outsideren:
Outsideren er enestående!
Uden at overdrive vil jeg sige, at alt jeg er i dag, er jeg på grund af Outsideren. Og med det mener jeg ikke bordene og kopimaskinen og kaffen på kanden. Det er de mennesker, jeg har mødt, der har betydet alt for, hvad jeg finder vigtigt og arbejder for i dag.
Jeg startede selv som frivillig i 2004 og har haft æren af at være daglig leder og ansvarshavende redaktør fra 2006-2013.
Ikke alle af de fantastiske mennesker, jeg har mødt på Outsideren, er i live mere. Heldigvis er langt de fleste ikke bare i live, men også i gang med nye og spændende ting. Men vigtigheden af det Outsideren vil og skal, er aldrig blevet det mindste uklar for mig: At give de mennesker, der i virkeligheden er de eneste, der ved, hvordan det er at have en psykisk lidelse, en stemme.
Det er et kæmpe mål, der kan gøre det svært at se alt det, der lykkes. Men så er lykkes – bare det at foreningen fylder 20 år, er en præstation i sig selv. At mennesker, som samfundet har opgivet, har kunnet og kan sætte sine spor i dagblade, online og rundt omkring i kommunerne, siger alt – synes jeg.
På det personlige plan synes jeg selv, at det vigtigste også handler om noget helt andet. At ingen dag på Outsideren er ligegyldig. Der er altid en grund til, at dagen er som den er, og det skyldes aldrig beslutninger taget af andre mennesker end de, der er på Outsideren.
Nu er der gået tyve år i foreningens liv. Tyve år med enestående ting, med forandringer i alt fra logo, form, fokus og hvornår redaktionsmødet lige ligger – men det er stadig sådan, at det er menneskene, der kommer på Outsideren, der tæller.
Så kan det godt være, at man aldrig helt ved, om Outsideren findes om et år. Det er en del af Outsiderens DNA og handler om at, svaret på hvad Outsideren er ligger hos os selv og de muligheder, vi skaber. For vi ved, at selv om verden omkring os har travlt og taler meget om os – så må vi selv skabe den forandring, vi ønsker.
Derfor, tillykke Outsideren. Det er en enestående præstation!
De bedste hilsener
Klavs Serup Rasmussen
Frivillig, formand
Hilsen fra Morten Bohr, protektor for Foreningen Outsideren:
At fyre den af i en stadig mere kalkuleret verden
Engang – jeg tror, jeg var midt i mine 20’ere – blev jeg træt af at læse artikler og bøger om og af mennesker, der havde været gennem en krise, men som nu var kommet ud på den anden side, som det hedder, og havde fundet lykken.
På det tidspunkt var jeg selv pænt meget på røven, men de fortællinger gjorde mig sådan set bare mere ensom. Jeg var ikke i nærheden af at kunne se en udvej på den sump, jeg vadede rundt i, og at læse noget af en eller anden med en opskrift på hvad-man-skulle-og-burde-gøre-og-sværere-var-det-heller-ikke, det fik mig nærmest til at føle mig endnu dummere (om muligt).
Og det var så osse noget af det, der mange år senere fik mig til at blive pladask forelsket i Outsideren – at her rendte folk rundt, der skrev om det vildnis af et liv, som de var midt i, her og nu. Det var fortællinger, der ikke nødvendigvis behøvede at have anden morale, end ”det er altså mit liv” eller ”det skete altså for mig”, take it or leave it, sådan er dét bare.
For mig er det noget af det modigste, jeg kender – at mennesker tør fortælle om deres liv, selv – især – når alt for meget i perioder er kaos. Sådan som det er blevet gjort, næsten lige siden det mærkelige og fantastiske foretagende Outsideren så dagens liv. At skrive for at skrive, at fortælle for at fortælle, at fyre den af i tekst, billeder, whatever, ”bare” for at fyre den af – det er sådan, det skal gøres i en stadig mere kalkuleret verden.
Jeg var på Outsideren fra 2008 og fem år frem, de fleste af ugens dage. Min titel var ”journalistisk konsulent”, men det kom ret hurtigt til at dreje sig som at være med til at lave blad fra bunden af, noget jeg vidste en del om i forvejen – og vi fik hen af vejen lavet et fedt blad, som jeg i dag er rigtig taknemmelig for at have fået lov til at tage del i. Hold da op, hvor kom der mange dejlige mennesker op på Outsideren – medbringende (næsten) det hele. Uforglemmeligt.
Tak og kys.
Morten Bohr