Peer-Netværket Danmark samlede 110 peer-støtte-medarbejdere i Vejle på sit første landstræf 11.-12. marts. Deltagerne var frivillige eller lønnede medarbejdere, der bruger deres erfaringer fra psykiske lidelser til at støtte andre.
Af Jens Rønn Pedersen og Grethe Kildegaard Nielsen
Peer-Netværket Danmark samlede 110 peer-støtte-medarbejdere på Vejle Centerhotel på sit første landstræf den 11.-12. marts. Deltagerne er alle frivillige eller lønnede medarbejdere, der bruger deres erfaringer fra psykiske lidelser og det at komme sig til at støtte andre personer i deres recovery.
– Jeg er virkelig imponeret over, at vi i dag sidder 110 peer-støttemedarbejdere her i lokalet til det, som er Peer-Netværkets første landstræf.
Ordene når ned til de bagerste rækker, da Peer-Netværkets projektleder, Christian Solholt, byder velkommen oppe på scenen på Vejle Centerhotel, som lægger lokaler til landstræffet over to dage i marts måned.
Deltagerne er alle frivillige eller lønnede peer-støttemedarbejdere, som hjælper via peer-to-peer-metoden. Den går ud på, at en person bruger sine egne erfaringer med psykisk lidelse og det at komme sig til at støtte andre mennesker med psykiske lidelser i deres recovery. Peer-to-peer, også kaldet ligemand til ligemand, er et område, der er i gang med at opnå udbredelse i store dele af den vestlige verden som tilbud til mennesker med psykiske lidelser. Peer-to-peer-metoden kan potentielt set anvendes både i borgerens møde med systemet og i en lang række sammenhænge, hvor hverdagslivet udspilles. Det kan for eksempel være i almennyttige boliger, på biblioteker og i forbindelse med frivilligt arbejde.
– Grunden til, at peer-støtteområdet er så populært, er simpelthen, at det at bruge peers er den korteste vej til at få udbredt recovery som metode i en organisation, frem for at alle medarbejderne skal på kurser. Når man får en kollega ind, der arbejder ud fra sit eget liv, bliver det noget, man ikke kan komme udenom i ens hverdag, siger Klavs Serup Rasmussen, som er projektleder på Peer-støtte i Region Hovedstaden, et af tre regionale satspuljeprojekter, som uddanner og ansætter peer-støttemedarbejdere i øjeblikket.
Peer-Netværkets rødder og fremtid
Peer-Netværket Danmark er også støttet af satspuljemidler, men på sigt skal netværket udvikle sig til en socialøkonomisk virksomhed. Midlerne til peer-støtteområdet er blevet afsat i forlængelse af anbefalinger i Psykiatriudvalgets rapport fra 2013.
Christian Solholt fremhæver, at Peer-Netværket skal kunne rumme alt det forskellige, der sker på peer-støtteområdet i Danmark i øjeblikket.
– Vi er en paraplyorganisation, der samler alle peer-støttemedarbejdere, og vi skal støtte medarbejdere med erfaringskompetencer i deres rolle og funktion. Vi skal være et talerør for dem og tale deres sag.
Han forklarer videre, at Peer-Netværket helt konkret vil være en facilitator for, at der skabes netværk og faglig sparring mellem alle landets peer-støttemedarbejdere. Det handler også om at få forankret peer-støtteområdet i Danmark – også efter at satspuljemidlerne løber ud i 2018.
Vi bringer vores brugerbaggrund i spil
Peer-støttemedarbejdere bringer i et eller andet omfang altid deres erfaringskompetencer i spil i mødet med borgerne. Men hvilken måde er den rigtige at gøre det på, så det hjælper borgeren, uden at man som peer-støttemedarbejder overskrider sine egne grænser?
Karen Sandfær Lysholm Norbøll, recovery-mentor i Orion, holder oplæg på førstedagen og siger om denne problematik:
– Det første år på Orion fyldte det meget, hvad det vil sige at være recovery-mentor, og hvilke forventninger der var til mig. Jeg brugte i vildskab mine egne erfaringer rigtig meget, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke altid var det, der virkede. Det blev et nøgleord for mig at bruge mine erfaringer på en bevidst måde og som et aktivt fagligt valg og have mange andre strenge at spille på.
Hun fortæller videre, at hun hurtigt fandt ud af, at det ikke var nok at have sine egne erfaringer fra psykiatrien, så hun tænkte over, hvad hun ellers har med sig af kompetencer, og hvad der gør hende til en recovery-mentor.
– Vi består alle af en masse ting. Mine erfaringskompetencer står i midten, og mine evner og interesser, personlighed, netværk og uddannelse er rundt omkring, og dem trækker jeg ind og bruger aktivt. Jeg lærer også en hel masse hver dag sammen med de mennesker, jeg er sammen med på mit arbejde. Alt hvad jeg møder i det daglige af litteratur, mennesker og kolleger er mit fokus og det centrale i mit møde med borgeren, uddyber hun.
Forskellige tilgange brydes
Psykiatrien og kommunernes psykosociale indsatser er områder, hvor professionelle grænser i høj grad opretholdes af de traditionelle faggrupper som sygeplejersker og sosu-assistenter. Disse faggrupper kan derfor især i begyndelsen se skævt til de peer-støttemedarbejdere, de får som kolleger, fordi de ikke har certifikat på en egentlig faglighed.
Jonatan Kolding Karnøe, cand.psych. og adjunkt på Center for Skole og Læring, University College Sjælland, holder et oplæg, hvor han fortæller de mange peers om, hvad faglighed er for et begreb, og hvad der kan ske, når en ny faggruppe som peer-støttemedarbejdere vinder indpas:
– Som peers kommer I ind i et praksisfællesskab med en bestemt kultur og bestemt måde at gøre tingene på. I er som Robin, der skal læres op af Batman og lære at være på hans sted og kunne det, han kan. Men I kan også ved at gøre tingene på en ny måde rykke på Batmans måde at gøre tingene på. Der kan opstå konflikter, hvis I kommer ud og rykker ved tingene med meningsfulde, nye perspektiver, men ved at samarbejde kan I undgå eller minimere konflikter. Hvis I bliver lukket ind i praksisfællesskabet, er der potentiale for at kunne bruge jeres erfaringskompetencer – og at jeres kompetencer bliver accepteret af jeres kolleger.
Er peer-støtter bedre end sygeplejersker?
Når alt kommer til alt er det relevant at spørge, om det nytter noget at have peer-støttemedarbejdere ansat på for eksempel psykiatriske afsnit. Bliver patienterne mere raske og udskrevet i en bedre tilstand af, at der er peer-støttemedarbejdere ansat på psykiatriske afsnit?
På det spørgsmål svarer Lisa Korsbek, seniorforsker i Region Hovedstadens Psykiatri og medlem af Peer-Netværkets styregruppe:
– Forskningen viser, at personer, der modtager peer-støtte, ofte oplever en større grad af håbsfølelse, empowerment og selvoplevet recovery. Nogle studier tyder også på en reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser. Forskningen har dog ikke hidtil kunnet dokumentere en særlig effekt på de udfaldsmål, som en traditionel psykiatri ofte opererer med, det vil sige på symptomer og funktionsniveau, hos den enkelte borger.
Hun siger videre:
– Dog viser forskningen, at mennesker, der modtager peer-støtte, opnår en effekt af støtten, der er mindst lige så stor som effekten af indsatser udført af de traditionelt professionelle, samtidig med – som sagt – at effekten på visse udfaldsmål, herunder på håbsfølelsen, kan være større.
Lisa Korsbek understreger, at de steder, hvor peer-støtteindsatser har den største effekt, er, når peer-støttemedarbejdere er ansat i særlige roller og funktioner. Det kan være som recovery-mentor i behandlingspsykiatrien og/eller som peer-ansat i andre sammenhænge og med specifikke opgaver relateret til peer-baggrunden.
Vil gerne involvere sig
Medlemmerne tager også fra landstræffet fyldt med en masse indtryk. Anne Marie Rafferty, der er recovery-mentor i Region Hovedstaden, er begejstret for træffet, inden andendagens program går i gang:
– Jeg synes, det har været rigtig rart her. Jeg har fået banket noget faglighed ind i hovedet, og jeg har mødt en masse dejlige mennesker. Jeg bliver stolt i løbet af en sådan nogle dage. Vi er forenet, og vi bakker hinanden op. Jeg bliver bekræftet i, at vi gør nytte. Det er altid rart at blive set og anderkendt. Pengene er godt givet ud til dette område, og det er en win-win-situation. Jeg bliver hjulpet i min egen recovery-proces, og jeg gør nytte for andre.
Kristian Marcussen, som også medlem af Peer-Netværket supplerer og siger om sine indtryk:
– Jeg synes på en måde, at de her dage har været lidt frustrerende. De formuleringer, der bliver brugt, har nogle gange været noget diffuse, og det svæver lidt, hvad peers er for en størrelse. Men omvendt så er fordelen, at vi som menige medlemmer kan være med til at forme Peer-Netværket. Vi vil gerne involvere os som medlemmer. Det vil jeg i hvert fald gerne.
Jens Rønn Pedersen og Grethe Kildegaard Nielsen er Foreningen Outsiderens repræsentanter i styregruppen for Peer-Netværket Danmark.