Af Julie Find

 

Slap af

– Jeg har talt med universet gennem mine celler.
– Nej, det har du ikke, du er psykotisk.
– Må jeg komme ud?
– Nej, det må du ikke. Du skal være her til du bliver rask.
– Men jeg ER rask.
– Nej, det er du ikke. Du er meget syg.
– Kan du fortælle mig hvor lang tid jeg skal være her?
– Nej, det kan jeg ikke, men om en uge kan jeg fortælle dig, om du skal blive her en uge mere.
– Så om to uger?
– Nej, men der kan jeg fortælle dig om du skal være her endnu længere.
– Jeg har ondt i hele kroppen fra medicinen. Jeg ryster, jeg kan ikke stå stille…
– Nej, det er ikke fra medicinen. Det er din sygdom.
– Jeg havde det godt, inden jeg fik medicin.
– Nej, det havde du ikke. Der er bivirkninger ved al medicin.
– Du sagde det ikke var medicinen.
– Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg sagde der er bivirkninger ved al medicin.
– Må jeg lægge benene op i sofaen, jeg har så ondt.
– Nej, det må du ikke, hvis du skal ligge ned, skal du gå ind på dit eget værelse.
– Det er ikke mit værelse. Jeg er bange for at være derinde.
– Nej, det er noget pjat! Det ER dit værelse.
– Jeg er bange for sengen.
– Nej, hold nu op, den gør ikke noget.
– Jeg er lige blevet overfaldet, mens jeg lå i den.
– Nej, du er ikke. Du er helt tryg her, det lover jeg dig.
– Der kom fem mennesker ind og holdt mig nede, og jeg skreg, og de var ligeglade. Jeg var rædselsslagen!
– Nej, det var du ikke. Du ville bare ikke tage din medicin.
– Jamen, jeg får det meget dårligt af den.
– Nej, det gør du ikke. Den gør dig rask.
– Men du sagde at der var bivirkninger ved al medicin.
– Nej, det sagde jeg ikke. Jeg sagde den gør dig rask.
– Den her samtale giver mig angst. Må jeg få noget beroligende?
– Nej! Beroligende medicin er vanedannende.
– Ok. Jeg vil ikke have beroligende så! Jeg vil bare lægge benene op!
– Nej! Enten tager du benene ned lige nu, eller også får du  stuearrest på værelset!
– Jeg vil bare gerne sidde her, med strømpefødderne oppe i sofaen.
– Nej! Nu synes jeg faktisk du skulle se at opføre dig ordentligt! Ellers får du noget beroligende!
– Tak, jeg vil gerne have noget beroligende.
– Nej, du har jo bare lagt benene op for at starte en konflikt, så jeg ville give dig noget beroligende. Nu tager vi den ind på værelset og så kan du blive der en time. Så du kan lære at slappe lidt af.

 

 

2 Kommentarer

  1. Anne Marie Møller

    Noget plejepersonale tror stadig det er en opdragelsesanstalt og de glemmer hvor skadeligt det er at lyve for patienterne bl.a. om medicin og bivirkninger. Styrker ikke ens virkelighedsopfattelse.

    Svar
    • Marianne A. Larsen

      Sådan kunne en samtale også foregå for 40 år siden. Uhyggeligt at man ikke er kommet videre. Bliver så ked af at læse, at man stadigvæk behandler syge mennesker, så uanstændigt. Og det kan da kun være mere konfliktskabende.

      Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.