Af Grethe Nielsen
Først på året udkom bogen ”Nat i april” af Caroline Livingstone, men det er den ikke blevet mindre aktuel af.
Caroline Livingstone fortæller ærligt om sin opvækst, et liv med sindslidelse og mødet med psykiatrien efter et selvmordsforsøg. Bogen går lige på og hårdt med en sansemættet og symbolladet beskrivelse af hendes selvmordsforsøg, der bringer hende ind på den lukkede.
Hun giver tilbageblik på sit liv før mødet med psykiatrien, mens hovedhandlingen kredser om hendes erfaringer med psykiatrien. Hun fanger knivskarpt stemningen, forholdene, dialogen og den meget skæve magtbalance på flere psykiatriske sengeafsnit, og bogen giver både et indblik i, hvordan det kan være at have en sindslidelse, samt en kritik af psykiatrien – som også med en humoristisk tilgang.
Som læser fik jeg igennem hele bogen en indsigt i Caroline Livingstones tanker og følelser, og hvordan hun igennem hele sit liv oplever at føle sig anderledes end andre, måske fordi hun sanser mere end gennemsnitsdanskeren, og måske fordi hun har et stærkt symbolsk blik på verden. Hun skriver utroligt smukt, og bogen gik helt ind under huden på mig, så jeg måtte læse den lidt ad gangen og lade bogen ligge længe i bogreolen, før jeg kunne summere mine tanker om den ned.
Bogen er ikke sommerferielæsning eller hyggelæsning, så måske er den god at finde frem, når vi går mørkere tider i møde, eller hvis man er nysgerrig på, hvordan en psykose og psykiatrien kan se ud indefra.
Forlag: People’s Press