I weekenden slog Danmark endnu engang ny rekord ved landsindsamlingen for Kræftens Bekæmpelse på TV2. Men selvom kræft altid er en relevant sag at samle ind til, var det måske på tide at vende blikket mod nogle af de andre tunge drenge i det danske sygdomsbillede.
Af Camilla Kragh Fruensgaard
Psykisk sygdom topper listerne over sygdomsbyrder i Danmark. Antallet af mennesker, der bliver ramt af angst, depression eller skizofreni er steget støt over de senere år, hvilket koster samfundet dyrt og berører hundredetusindevis af mennesker.
Alligevel hænger psykisk sygdom stadig bagerst i fødekæden, når det kommer til økonomiske midler og ikke mindst samfundets samlede opbakning til at ville gøre noget ved dette stærkt voksende problem.
Og ingen tvivl om, at psykiatrien har masser at bruge pengene til. Bedre diagnoseudredning, mere fokuserede behandlingstilbud, bedre opfølgning osv. osv. Listen er lang og bliver stadig længere.
Fokus skaber forståelse
Når oktober måned sætter fokus på kræft – skaber det ikke alene opmærksomhed omkring en frygtelig sygdom, det skaber også en samlet forståelse og opbakning. Derfor er det ifølge landsformand for Bedre Psykiatri, Birgit Elgaard, nærliggende at tænke sig et lignende koncept, når vi skal sætte fokus på psykisk sygdom.
-Med psykisk sygdom handler det om, hvordan vi får brudt tabu og gjort det til en folkesag. Folk skal kunne identificere sig med psykisk sygdom på sammen måde, som de gør med kræft.
-Et indsamlingsshow er en fantastisk måde at oplyse på og komme ud med et budskab. Få kendte mennesker til at fortælle om deres oplevelser med sygdommen, at få pårørende i tale og ikke mindst folk, der er kommet igennem og godt ud på den anden side, forklarer hun.
Kigger man på tallene, bør Birgit Elgaards ønske ikke være langt væk. 500.000 danskere er i kontakt med det psykiatriske system, og hver tredje er pårørende til en psykisk syg. Altså kan psykisk sygdom ikke længere hverken gemmes væk eller ignoreres som samfundsproblem.
Har før været forsøgt
Landsformand i SIND, Knud Kristensen, forklarer, at de skam også tidligere har forsøgt at få netop et indsamlingsshow stablet på benene.
-Vi har tidligere prøvet et få et show i stand, men de store kanaler er simpelt hen ikke interesserede i det. De har nok af shows allerede. Og selvom de ville, har vi ikke råd, da vi selv ville skulle lægge et større millionbeløb i foretagendet, forklarer han, men afviser dog på ingen måde, at det kunne blive en realitet en dag.
-Min holdning er, at det ikke er opgivet, og hvis større kanaler ikke er en mulighed, må vi ”nøjes” med mere perifære kanaler som f.eks. 3+. Så vi har indtil videre ikke tabt kampen, blot udsat sejren.
Er danskerne klar?
Spørgsmålet er så, om Danmarks befolkning, trods de stigende tal, er parate til at stå op om psykisk sygdom og ligefrem donere penge til formålet.
–Folk vil ikke være helt så åbne omkring at indsamlingsshow for psykisk sygdom som eks. kræft, men det skal ikke afholde os fra det. Man skal jo starte et sted, lyder buddet fra Knud Kristensen – en indstilling Birgit Elgaard er enig i. Hun peger på, at vi godt kunne lære noget af en forening som Kræftens Bekæmpelse.
–Kræftens Bekæmpelse er bestemt ikke kommet sovende til deres succes. De har været mange år om at nå dertil, hvor de er i dag – det er ikke så længe siden, at kræft også var tabu, fortæller hun og fortsætter:
–For mig vil en indsamling være et fint projekt at stile imod ja, men indtil da har vi et arbejde omkring at gøre danskerne klar til psykisk sygdom, og det kræver en målrettet indsats.
Ansvaret ligger stadig hos politikerne
Men der er stadig en grænse for, hvad man skal kunne med sådanne midler, et indsamlingsshow ville kunne bringe ind. Birgit Elgaard understreger, at det på ingen måde vil fjerne ansvaret for de politikere, der gang på gang overser psykiatrien, når det kommer til at fordele pengene.
-Det overordnede ansvar bør stadig ligge hos politikerne. Det er dem, der skal sørge for en ordentlig økonomi og optimale behandlingsmuligheder. Med et indsamlingshov ville vi kunne bidrage med en slat penge til evt. forskning, men det kræver i højere grad et fælles fodslag, hvis vi skal knække den her, slutter Birgit Elgaard.