Nogle gange er ét blad i hånden bedre end 10 i cyperspace. Vi har derfor de sidste måneder arbejdet på et trykt særnummer med de bedste artikler og blogs fra 2015/16. Som altid er fokus på psykiatribrugerne og deres personlige fortællinger, som omfatter alt fra diagnoseproblematikker, kampen til selv at bestemme, sindets skygge- og solsider og meget meget mere.
Bladet er nu trykt og færdigt og sendt ud i psykiatrien. Det kan bl.a. findes på psykiatriske skadestuer, lukkede afdelinger, uddannelser, organisationer mm, og Outsiderens frivillige har også gjort deres for at få det spredt ud på f.x. bosteder, biblioteker og i venteværelser. Vi opfordrer alle, der har lyst og mulighed, til at komme forbi og hente et nummer, ellers kan det også læses her: Link til pdf
Rigtig god læselyst!