Julen nærmer sig med familietam-tam til følge

Så nærmer julen sig. Jeg troede det var en depression der har plaget mig siden september. Nu mener min psykiater at noget af al det medicin jeg får kan gøre at jeg føler mig depressiv. Så pr. Dags dato er risperdal depot fortid. Desuden skal jeg føre søvndagbog og dagbog. Søvndagbogen som følge af dårlig søvn igennem mere end et år. Så nu skal det udelukkes at jeg har søvnapnø. Hvis det kan udelukkes. Trods disse ændringer og tiltag er jeg faktisk ved okay mod. Julen som virkede skræmmende er nu noget jeg ser frem til at fejre med familien. Nytåret skal fejres med venner. Jeg tror på at det på et tidspunkt vil lykkes mig at komme fri af de mange konflikter på mit bosted. De vil mig, de gider mig og opgiver mig ikke. Trods konflikter. Det skal jeg lære at turde tro på. Det vil tage tid. Men mon ikke det kommer?