Jeg møder SÅ tit fordomme ift. når jeg fortæller nye mennesker om min skizofreni diagnose. Helt ærlig ikke? Så er jeg VIRKELIG træt og ked af at blive misforstået hele tiden.
Derfor har jeg valgt at være med til at tale tabuet ihjel.
Jeg har altid brugt tasterne som en slags bearbejdning og dagbog. Men da jeg fik min diagnose, fik jeg endnu en god grund til at skrive og dele det med andre mennesker.
Jeg får rigtig tit spørgsmålet ”hvordan er det?”
Jamen jeg har parnoid skizofreni, panik angst og social fobi..
Min skizofreni blev opdaget for godt 2 år siden, men de mener jeg har haft det hele mit liv. Det er arveligt, jeg kan give det videre og jeg har muligvis selv arvet det..
Det startede med at jeg stoppede med Social og sundheds-assistent uddannelsen. Jeg havde det rigtig dårligt.. Jeg kunne ikke forklare hvordan det var, men jeg kunne bare sige at jeg havde det rigtig rigtig skidt. Min mormor tog mig til lægen, som mistænkte angst og en depression. Jeg blev henvist til Psykiatrisk Center Ballerup. Der gik ikke mange uger før jeg kom i udredning. Jeg kom til en masse samtaler og der blev spurgt om alt mellem himmel og jord.
Da det blev opdaget at jeg har psykose symptomer, blev jeg sendt videre til OPUS Ballerup.
Jeg opdagede ting om mig selv, jeg faktisk troede var helt normalt. Jeg kan fx høre mine egne tanker, som om jeg står og snakker ind i mit eget øre. Sådan har det altid været, så tror man jo at det er normalt. Jeg har altid haft svært ved at gå ud af døren alene, fra da jeg var helt lille. Jeg har altid haft svært ved for mange indtryk, jeg har altid haft svært ved at være omkring andre mennesker.
Mine psykose symptomer kom for ca. 2,5 år siden. Jeg begyndte at høre stemmer. Som i bund og grund lyder som om jeg står midt på hovedbanen i myldre tid. Der er rigtig mange stemmer på en gang og jeg kan ikke forstå hvad de siger. Jeg har berørings hallucinationer. Jeg kan pludselig føle et strøg over ryggen, jeg kan føle midt om natten at der er en der rusker i mig. Jeg har syns hallucinationer, jeg ser mennesker med pistoler pege på mig, jeg ser skygger og hænder på vinduerne når det er mørkt. Jeg har også lugte hallucinationer. Det er ikke noget der plager mig som sådan.. Jeg lugter vaskepulver, spegepølse, kanel og så lugter jeg brændt. Som om der er ild i noget.
Jeg er egentlig helt normal fungerende i hverdagen, bortset fra at offentlig transport er et lille problem.
Jeg har svært ved at være ude alene om aften når det er mørkt, for så bliver jeg stresset og når jeg er stresset får jeg de her psykose symptomer. Det hele handler om stress for mit vedkomme. Jeg må ikke blive stresset og skal helst have 2-3 hvile dage i hverdagene. Ellers får jeg symptomer. Jeg kan ikke være i større forsamlinger i for mange timer af gangen, for så bliver jeg også stresset.
Jeg bliver rigtig hurtig træt, når jeg får nye indtryk og møder nye mennesker. Når jeg så kan mærke jeg bliver træt, skal jeg trække mig og tage hjem.
Jeg skal have planlagt handle ture, da det også er en stress faktor for mig at handle. Jeg skal have planlagt de fleste ting. Jeg er ikke særlig spontan og jeg skal helst vide om morgnen hvad der skal ske hele dagen og aften.
Jeg har rigtig svært ved at føre en samtale. Jeg mister rigtig tit ”tråden” og glemmer hvad jeg skulle sige, og har samme problem med navneord. Jeg har svært ved at huske hvad bestemte ting hedder. Dernæst er min korttids hukommelse meget svækket..
Jeg har afsluttet et 2 årigt forløb i OPUS, og går nu i distrikt psykiatrien og har været medicinfri siden August i år.
Jeg bliver stærkere og stærkere hver eneste dag, og har lært nu at det er de små sejre der tæller.
Jeg er rigtig tit træt af livet, men jeg vil for intet i verden bytte det til noget andet.