Johnny er 47 år. Han er bosiddende i København, hvor han dagligt er i kontakt med Distriktspsykiatrisk Center Nørrebro. Johnny lider nemlig af skizofreni.
Død, angst, kærlighed, sindstilstande og indlæggelser er bl.a. emner som Johnny berører med sit skriv. Han finder inspiration hos forfattere såsom Jørgen Leth, Ditte Steensballe, Henrik Nordbrandt og Søren Ulrik Thomsen.
 
Johnnys digte er i øvrigt ved at blive gennemlæst af forskellige forlag i håb om en mulig udgivelse.

 

Hofnar

Sølvgrå vind
dilemmaer skændes
tilsidesatte klapsalver
forlader betongulvet
og
knogler yngler

solstrejf stryges
blegrøn mælk fortæres
forskræmte dyreunger
fortier i mørket
og
syltetøjsglas skærmes

stormende mælkebøtter
Judas græder
stolte mænd
og prinsesser
på dødens rand
og
tinsoldater forenes

storhed forties
forpinte fodtrin
gravøl og hummer
bag sneklædte kjoler
og
hukommelsen sover

jeg er skabt i bordpladens horisont

jeg er tildelt de glemte glansbilleder

jeg er foran de bagvedliggende kulisser

jeg er bagved et dødbringende teater

 

Dødsangst

Hver eneste dag
udfordres mit
ansigt i dødens tegn

hver eneste dag
koagulerer mit
hjerte bag
isnede fortov

hver eneste dag
slår jeg mit
hjemmebrygget
græs med
dødens le

hver eneste
dag
kastes mit
dyrebare legemes
forgreninger sig
ud i en dødelig
leg

hver eneste dag
udvandre mit
mit begær sig
ud af dødens
slimede sti

hver eneste dag
begraves mit
spyt under
højtråbende
elevatorskakte

hver eneste dag
pierces mine øjne
med gloende nåle

hver eneste dag
kvæles jeg
i håbet
om evigt liv

 

Skabelsen

Du beretter om en ny skabelse

død og ødelæggelse
ligger i ske i hospitalssengen
de dæmpede lys er skrækindjagende
dine undersåtter danser nøgendans

du fortæller om en ny virkelighed
perceptioner iblandet røg
sælges for højeste bud

murbrokker voldtager mig
kroppen har ingen elektricitet
tandkød er spejlblankt

atriumgårdens container
er fyldt til randen af døde mennesker
en snegl masses under fodsålen

standardiserede skemaer
skal kortlægge min bevidstheds fænomener
timelange sessioner
fordrives bag spejlblanke ruder

en liderlig kvinde
viser stolt sin kusse frem
jeg besvimer
vågner iført navlestrengen om halsen

en ny dimension indtager rummet
tillid flygter mod nye himmelstrøg
betonvægge griner højlydt
personalet er på standby
et maleris kontekst
skaber uligevægt

du tror på videnskaben
håb og tilfældigheder

jeg er skrækslagen

 

kindkys

Hvide vægge
låste hængsler
beskidt metal
mug

kaos kysser kaos

hver aften indtages pillerne i tavshed
hver nat eksisterer ingen drømme

hvidmalede gange er uendelige

en myretue holder bolig på badeværelset
et sted
jeg skider
tre gange dagligt

en Netgiraf på gangen
skal skabe glæde
for patienterne
eneste glæde er slag i ansigtet
masser af slag
slag med nåde

middagsbordet er dækket med døde tallerkner
usmagelige servietter
beskidte stole
nutidens pøbel indtager aftenens måltid i stilhed

det er onsdag
besøgstid kl. 13.00

jeg kan ikke huske
hvem jeg er

En kommentar

  1. Heidi

    Fantastisk Johnny! Jeg håber på mere – skarpt og rørende. Tak for at du deler, bliv endelig ved med det 🙂

    Svar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.