Fysisk smerte gør mig sårbar

Syntes at det hele gik så godt efter min udskrivelse fra psykiatrisk i marts. Igennem de sidste 3-4 uger har jeg fået tiltagende fysisk ondt i form af ledsmerter. De gør mig ekstremt træt, en gåtur på 1,5 km giver smerter de næste 2 døgn samtidig med voldsom træthed. Min læge har mistanke om en form for bindevævssygdom (læs: en form for gigt) og jeg nu henvist til fællesmedicinsk ambulatorium i Holbæk med henblik på videre udredning

HÆMMET

Jeg føler mig hæmmet i min dagligdag. De ting, jeg ellers altid bare har klaret selv, kræver mere og mere hjælp. Rengøring, vasketøj m.m. For det kræver 1-2 dage i ro hvis jeg er aktiv. Det påvirker mig også psykisk. Smerterne fordi opgaver, det før har været en selvfølge for selv at klare, kræver hjælper, men også det at jeg er så træt. Det gør at overskuddet til at distancere til selvmordstankerne er begrænset, at konflikterne tager til igen, fordi alt går lige ind og “Nissen” på min skulder siger at andre ikke vil mig eller kan lide. Og så vokser mit selvhad fordi jeg ikke kan selv.

DOG NOGET  POSITIVT

Jeg er  nemlig begyndt at skrive sammen med end rigtig rar fyr på nettet. Han virker til at være meget jordnær og det er rart. Om det udvikler sig til mere må tiden vise.