Jeg er ved at få et rigtigt godt udbytte af de sociale medier, og jeg er begyndt at blive mere bevidst og dygtig omkring brug og branding.
Kaster mig ud til de kendte og inspirerende mennesker
Jeg er ikke bleg for at skrive til kendte forfattere, hvis jeg har en interesse i dem og de på den ene eller anden måde kan hjælpe, opmuntrer, støtte og inspirerer mig osv. Søde og venlige svar er der nok af.
Jeg har skrevet med flere af vores bestsælgerforfattere, bla min ynglings af dem alle, thriller og krimi forfatter Jens Henrik Jensen.
På instagram følger jeg Jytte Aggerholm Justesen også kaldet Tante Grøn og hun følger faktisk også mig og min have, der kan følges på forfatter_mentalista.
Jeg har også skrevet med Lars Klingert, der har undervist i formidling på DR. Jeg spurgte ham ganske ærligt, om sådan en lille forsigtig person som mig, kunne lære at holde foredrag. “Det er derfor jeg har skrevet min bog” svarede han tilbage med en smily. Hans bog “Brænd igennem” er rigtigt godt og den bruger jeg til at forberede mine foredrag.
De foredrag skal jeg holde sammen med biolog, foredragsholder, forfatter og phd (om skadevirkningerne af psykofarmaka) studerende på Nordic Cochrane Center, Pia Brandt Danborg.
Og sidste men ikke mindst får jeg jævnligt et klogt ord at tænke over af Natur og kultur formidler Anita Lillevang, der er forfatter til udkants krimi serien om Carla.
Paranoia farvel
Jeg var ikke kommet så langt med alle mine projekter, foredrag, skrive krimier, ride, mit firma, mit bogforlag osv, hvis jeg havde ladet min tidligere paranoia og mit privatlivs behov overtage mit liv.
En gang var det svært for mig bare at gå på facebook, jeg syntes, det var så privatlivs overskridende, og ja jeg går meget op i privatliv, men har også taget et valg om at dele ud af personlige oplysninger, fordi det gavner mig og min udvikling.
Efter at have tilbragt alt for mange år i psykiatrien og skulle fortælle til alt for mange folk, ink min alkoholiske fulde og dumme mor (der var valgt mig fra i sit liv, hun ville hellere drikke) i hoved og røv, om hvordan mine tanker og følelser var, blev jeg til sidste meget lukket og privat som person. Til sidste var jeg så træt af Gladsaxe kommune og behandling i det hele taget, at jeg blev ca paranoid af alt den indblanding i mit privatliv… så skulle facebook osv. da slet ikke have noget at vide om mig. Edward Snowden længe leve. JA, men med måde, fordi SoMe gavner mig mere end det skader.
Jeg har ikke ladet paranoiaen overtage noget som helst. Men jeg er stadig privat, men ret personlig. Der er nemlig forskel, og det har taget mig mange slag, hug og kampe at kunne finde bare lidt rundt i. Jeg kan stadigt synes, det er lidt svært, men er jeg i tvivl, prøver jeg at vente med at handle.
SoMe
De sidste måneder har jeg lært meget om brugen og branding via sociale medier, kaldet SoMe, og det har givet mig denne unikke mulighed for en slags lille karriere som forfatter og forhåbentligt snart som foredragsholder.
Ikke mindst er jeg kommet i kontakt med NewPub “bevægelsen”, af selvudgivende seriøse forfattere på Fjæsbogen, og skrive med og komme tættere på mindre og store forfattere. Jeg har fået en ven, Anita Lillevang, i Svendborg, der har været på podiet med Jussi Adler Olsen på bogmesse i Forum 16/9/14. Jussi syntes forfatterne fra nederste hylde skulle have lov at komme med op, har Anita fortalt mig.
Der er altid håb
Det skal ikke være en hemmelighed at jeg selv håber jeg kan ende i nærheden af samme liga som de største forfattere. Til trods for jeg tit græder over livets udfordringer, er mit motto “Der er altid håb”. Jeg bruger også SoMe til at holde mit humør oppe, finde inspiration fra forfattere, kunstnere og bare generelt og søde mennesker og at proppe så meget godt fra SoMe og virkeligtheden ind i mit hoved og min dagligdag. Alle de mennesker jeg finder inspirerende i min dagligdag, prøver jeg også at være så meget sammen med som muligt i den virkelige verden… i stedet for at hensynke ned i alt min egen indre følsomme elendighed. Så hellere handle fornuftigt, tålmodigt og prøve at komme videre i mit liv og få så mange gode oplevelser som muligt.
F.eks er jeg næsen hver dag ude hos min hest Glotti og er sammen med en masse søde mennesker derude. Herude langt ude på landet føler jeg mig for alvor hjemme. Disse mennesker og heste er virkeligt ved at komme ind under huden på mig. Og har sgu prøvet at køre trator med trailer og hestepære på. Det kunne jeg godt blive forfalden til. Der er en dybere mening med at mit lille bitte bogforlag hedder Bondeknold 😀
Lær af de klogere
Hver eneste gang er det en stor fornøjelse for mig at skrive med og lære lidt af sværvægterne, forfattere, kloge folk og venner og bekendte. Når jeg er sammen med folk, får jeg det bedre. Når det er de rigtige folk. Jeg har brugt tid nok på nytteløs psykiatri og min alkoholiske mor, et ord Passé!!!
Vigtig støtte
Små opmuntringer fra mine idoler på SoMe bør ikke negliceres, hvis du skulle spørge mig. Det er er stor ære for mig at Tante Grøn følger mig. Det er trods alt, ikke alle hun følger, og jeg får ret så ofte et like på instagram <3
I sidste uge havde jeg noget af en angst panik krise og var ved at sige farvel til min have, men så skrev Tante Grøn sgu til mig (i anden anledning), og hurra for det! For jeg kom i haven igen for et par dage siden. Jeg ved godt, jeg svinger en del, når jeg har det skidt, men synes det bare var synd for mig, at jeg havde det så skidt, at jeg tænkte “jeg kommer aldrig til at turde gå ud i min have igen.” Tud tud og noget plads til selvmedlidenhed, med måde. Tak til Jytte for opmuntringerne i det daglige! At jeg så kun er tidligt i haven klokken 5-6, er jeg faktisk ligeglad med, det fungere for mig på denne måde og det er det vigtigste.
Vælger selvkontrol
Jeg har læst og hørt på vandrørende at mange små forfattere som jeg selv, ikke bliver taget ret alvorligt af de store etablerede forlag, fordi de ikke synes, vi selvudgivere er være værd at samle på. Vi kan umuligt være dygtige nok til at udgive… Og er det oven i købet krimier vi skriver, så puha da og farvel igen fra Gyldendal og co!
Personligt har jeg ikke den store lyst til at være tilknyttet et stort forlag. Vil Politikken gerne have mig en dag, så kan det da godt være jeg siger “man har et standpunkt til man tager et nyt”. Men jeg kan godt lide kontrollen i selvudgivelse, også selvom det er et stortarbejde i det daglige med SoMe og jeg ikke sådan rigtigt har fri på noget tidspunkt.
Hverken fra SoMe forfatter arbejdet, eller fri fra det arbejdet det trods alt er at passe på mig selv og mit humør 24 timer i døgnet.