Af Eisa Hunø. Foto: Eisa Hunø
Så starter aktion ’Tag toget til Jylland’ som efterfølges af aktion ’Sejllads’. Jeg skal mod hovedbanegården. Det var desværre ikke muligt at få et lift med Fogedgårdens (som er det bosted, jeg bor på) bil. Den er vist på ferie med nogle borgere i Center Nørrebro. Okay, det må blive en taxa.
Så er jeg på Hovedbanegården skal finde mit tog mod Jylland i spor 6. Lidt begynder-kaos opstår: Hvor er min plads i toget. Jeg finder mig til rette med min lykkeligvis bestilte pladsbillet. Jeg falder hurtigt i snak med min medpassager om denne jungle, som billetpriser er. Hun har en orangebillet, som hun fortæller er billig, selv billigere end mit pensionist rejsekort. ’Åh’ tænker jeg. Bare hun ikke opfatter mig som den forhadte førtidspensionist. Men hun svarer helt roligt og venligt: ’Det er da lige meget, hvad du er’.
Det er rart at få sin egen fordom om andres fordomme modbevist. Før turen er omme, er vi Tante 1 og Tante 2.
Genkendt i sangene
Min kære onkel og sejlemakker står klar til at hente mig på Aarhus station. Vi skiftes til at bære min taske. Jeg har selvfølgelig forsøgt mig med at pakke så lidt som muligt, men jeg skal jo have en bog at læse i, en bog at tegne i, en dagbog, og en lille notesbog hvori jeg skriver citater fra Placebo-sange, som jeg hører på min mp3. En anelse teenage-agtigt måske. Mange af teksterne er noget dystre: ’im forever blackeyed a product of a broken home’. Men jeg føler mig genkendt i dem, mindre alene, om ikke andet så berettiger de, at også jeg er noget værd.
Nå men ja den lille bog skal også med.
Jeg er i himlen
Så er vi fremme ved båden. Åh hvor jeg elsker at sejle og være ombord på båden. Men åh hvor jeg hader at gå ombord og i land. Jeg er bange for at falde i vandet, det er nerverystende. Men jeg har klaret det indtil nu. Og når jeg endelig er ombord på ’Gekko’, som båden hedder, er jeg i himlen.
En dag tager jeg endelig de modige skridt, der kræves for at gå i land. Jeg slentrer lidt rundt som altid på udkig efter dimser til min kreativitet. Jeg fandt et krabbeskjold og en krabbeklo, ironisk for en landkrabbe som mig, selvom jeg jo er en landkrabbe, der har fundet mig en plads om bord på Gekko, både fysisk som åndeligt.
Mit sind er bøjeligt
Jeg er en værre syvsover, så min onkel er som regel i gang med sejleriet, når jeg vågner ved det velkendte gyng-gang, gyng-gang. Det er fantastisk. Jeg står op og laver en kop kaffe. Når det gynger for meget, så laver min onkel den. Han er vant til bådens bevægelser, og så undgår jeg de unødvendige skoldninger fra det varme vand. En af dagene ser vi marsvin, der svømmer nok så yndigt ved siden af båden.
Nogle gange mister jeg fornemmelse for, hvad dag det er, så kigger jeg på medicinæskernes låg: ’aha det er onsdag’.
Men der er også dystre stunder. Mit sind er bøjeligt og ikke altid på en god måde. Inden for en time kan mit humør skifte op til flere gange. En dag kigger jeg på mine hænder, og jeg kan slet ikke kende dem, de er ikke mine. Det står på et halvt døgns tid og er virkeligt ubehageligt.
Læsestof
Der er masser af tid til at læse på sejlturen, mit yndlingsstof. Jeg har taget ’Praxis’ af Fay Weldon med til en genlæsning. Og en bog af Alice Walker: ‘We Are the Ones We Have Been Waiting For’. Alice Walker rammer mig dybt, dybt inde. Al spiritualiteten gemt under medicinen: It’s all true, the redwood trees are real’. ‘Whatever it is, now is the time to look for it’.