Jeg tror, at det ligger til menneskets natur at opdele det meste af verden i sort og hvid. I sær når det er noget som pirker til frygt og usikkerhed. For det er faktisk det nemmeste valg, og det bliver også nemt det automatiske valg. For at se nuancer kræver et bevidst tilvalg, fordi det kræver, at man er villig til at se tingene fra flere sider. Netop fordi sort/hvid tænkning ligger naturligt til menneskeheden er der tryghed i antal, fordi man føler sig mindre alene. Og kan bruge argumentet: “Jamen alle andre mener det samme, så det må være rigtigt. ” Men at dele verden og dets mangfoldighed af mennesker ind i et dem og et os er ikke noget der er udviklende for noget som helst. Heller ikke når det kommer til afstigmatisering af mennesker ramt af psykisk sygdom eller gavnlig udvikling af psykiatrien. Frygt og manglende nuancer spænder ben for at nye tiltag kan komme til.
På det sidste har jeg lagt mærke til, at denne tendens med at dele ting op i massive kasser også findes blandt os med diagnoser af psykiatrisk karakter. Og det gør mig både ked af det og vred. For burde vi ikke være forgangsmænd og -kvinder i forhold til ikke at stigmatisere hinanden? Det mener jeg personligt. Måske er det fordi jeg har en bipolar diagnose og har øvet mig i at omfavne to modsatrettede poler, at jeg mener det, og tror på, at det kan lade sig gøre at forene sig. Som at fange to køer med én lasso på samme tid.
Min oplevelse er, at der på den ene side står mennesker, der mener, at fordi der bliver lavet forsøg med medicinfrie afdelinger, så betyder det, at det hyldes at være medicinfri, og at man derfor er forkert på en eller anden måde, hvis man har glæde af sin medicin og ikke vil undvære den. At man afviger fra det ønskede. Det samme gør sig gældende med hensyn til, hvordan psykiatrien beskrives. Nogle mener, at der skal være mest fokus på det positive og at de negative historier skal nedtones. Men sådan kommer vi ingen vegne. Med mindre ønsket er at grave grøfter. Jeg ser gerne, at grøfterne fyldes op i stedet.
Hvordan gør vi det? Ja, mit bud er at vi lytter til hinanden. Til hinandens bevæggrunde og baggrunde for at mene forskellige ting. Det er i min verden sådan, at vi kan hjælpe hinanden med at afstigmatisere hinanden og psykiske lidelser. Om jeg tager medicin eller ej er underordnet. Det vigtige er, hvordan jeg selv har det med det. Hvis jeg trives med ikke at tage psykofarmaka, så er det mit valg, og hvis du tager psykofarmaka og trives med det, så er det dit valg. Begge lige gode valg for den enkelte af os. Ingen er hævet over hinanden på grund af medicin eller ikke medicin. Vi har truffet et valg ud fra vores oplevelse af verden og ingen af delene er forkerte. Medicinfrie afdelinger bør ikke ses som et instrument til at gøre medicinbrugere forkerte, men som et tilbud til de mennesker, der gerne vil have et andet valg og nu kan få (forhåbentlig) god kvalificeret hjælp til at afprøve et liv uden medicin. Alle valg har konsekvenser også valg omkring medicin. Vi har alle ret til at træffe det valg, som giver mest mening for os. Det er jo vores sind og vores krop. Kan vi ikke blive enige om det? Hvis vi kan, så er der ikke længere grund til at gøre hinanden forkerte på baggrund af vores medicinvalg eller manglen på samme.
Vores forskellige oplevelser af psykiatrien kan heller ikke gøres forkerte af nogen. For det er vores individuelle oplevelser og dem mener jeg ikke, at nogen kan gå ind og censurere. For det er jo VORES oplevelse. Ikke overlægens eller medpatientens. Hvis vi gerne vil skabe ændring og udvikling i psykiatrien til gavn for os selv, så må alt på bordet. Også selvom det kan være grimt og få en til at føle sig ilde til mode. Man kan ikke træffe beslutninger på et beslutningsgrundlag, som er luget rent for de ubehagelige oplevelser og vice versa. Det bedste beslutningsgrundlag er et, hvor alle nuancer er med også selvom nuancer tirrer den indre frygt og er mere besværlige at forholde sig til.
Lad os sammen vise, at mennesker med psykiske lidelser er ligeså nuanceret som alle andre mennesker ved at acceptere og respektere, at alle træffer de valg som giver bedst mening for dem. I stedet for at dømme folk inde eller ude på deres personlige valg. Vi kan kun være stærke og skabe varige ændringer, hvis vi forener os.
Privatfoto taget af Ulven