Tanker om livets tag-selv-bod.
Jeg levede et liv med begrænsninger. Jeg levede et liv med regler jeg selv havde skabt, med grænser og fordomme. Med formaninger om, hvad man ”burde” og ”skal”. Hvad der er ”normalt” og hvad der forventes.
Jeg forsøgte at leve mit liv, som alle andre ønskede det. Og det var i realiteten først, da det gik op for mig, at ingen andre kan redde mig, at jeg fik det vendt. At selvom jeg var blevet syg, fralagde mig ethvert ansvar og havde travlt med at finde ”grunde”, ”episoder” og mennesker i mit liv der var ”skyld” i, at jeg havde det som jeg havde det, var det kun mit eget ansvar at rejse mig igen. Og det betød også, at jeg gjorde op med andres forventninger til mit liv. Gjorde mig selvstændig og egenrådig. Indså, at kun jeg selv kan skabe min egen lykke. Og kun med mine egne forventninger til mig selv, kan jeg rejse mig. For så lever jeg det liv, jeg selv ønsker.
Dette kan lyde flyvsk, og det kan på papiret lyde lettere end det er.
Det har taget tid, og jeg er ikke i mål og kommer det nok, heldigvis, aldrig.
Jeg ser og taler ofte i billeder, og jeg ser mig stå i en tag-selv-bod på et marked fyldt med mennesker. For år tilbage, stod jeg alene i boden og der ville måske kun ligge én, lettere rådden, frugt, og jeg havde ikke andet valg, end at tage dén eller tage intet.
I dag står jeg i boden, der er flere mennesker der kommer og går. Putter lækre grøntsager i min bod, god chokolade, oplevelser, kram, kærlighed og omsorg. Den bugner af alverdens gode sager, og jeg kan plukke, spise, rumme, suge til mig, af lige netop de ting jeg føler for og som jeg ved gør mig godt. Det er overflod af positivitet, som jeg selv vælger. Indimellem kommer der en rådden frugt, men det er mit valg om jeg vil spise den, eller lade den rådne i fred, sygne hen og forsvinde.
Jeg kan tilmed vælge at putte en masse godt over i andres boder også. Jeg har overskud i min egen bod og i mig selv, til både at give og tage i mod. Begge dele kræver meget, men på bundlinjen er der plus, når det er valg jeg selv træffer.
Jeg vælger det der udfordrer mig, udvikler mig og skubber til mig. Jeg vælger det der giver mening for mig, uafhængigt af andre. Det er et svært opgør, det er en svær rejse. Men det, at jeg springer glad op fra sengen hver morgen, bekræfter mig så godt i, at det er de rigtige valg jeg træffer.
Det kan lyde så irriterende positivt, jeg ved det. Men jeg er så taknemmelig for, at jeg har overlevet alt som jeg har, og tilmed fået chance på chance.
Grib livet, nuet, tag chancer, lev, elsk, skab dig selv og smit dine medmennesker. ❤
-Sidsel
Billedet er 2011 vs 2018