Jeg ligger i sengen, har jeg gjort i flere timer. Kan ikke tage mig sammen til at stå op. Klokken er næsten tolv. Jeg sprang også morgenmaden over. En sygeplejerske kom ind på værelset og så til mig i morges. Hun fortalte at der snart var morgenmad. Jeg var ligeglad. Har ingen appetit længere. Har jeg ikke haft i flere dage. Mistede den da jeg kom her, selvom maden ser fin nok ud. Det kan jeg ikke klage over, men sulten har ikke ramt mig i nu. Jeg sov videre indtil klokken blev ti og vågnede badet i sved. Jeg havde haft mareridt. Tænkte at jeg burde tage et bad, men orkede det ikke. Blev liggende og mærkede sveden dampe af. Nu er klokken lidt over tolv og jeg tager benene udover sengekanten. De får lov at hænge og dingle lidt der inden jeg sætter fødderne i gulvet. Gulvet er varmt. Solen har varmet det med dets stråler ind af vinduet. Jeg rejser mig op. Kigger i spejlet og ser en træt person. Hun er ikke meget værd. Jeg tager vand i hovedet for at vågne lidt op og se om kvinden i spejlet ændre sig. Gjorder hun ikke. Tager tøj på og mine sko. Det tager en helveds tid. Alt går i slowmotion. Alle bevægelser er så langsomme. Selv mine tanker går langsomt. Kommer ud på gangen. Den er klinisk hvid, men på den ene væg er der en der har tegnet en stor cirkel, som køre i ring. Bliver rundtosset og svimmel af, at se på cirklen. Kigger væk fra den og går med langsomme skridt videre af gangen. Det er som om gangen bliver mindre og mindre for hvert skridt jeg tager. Som om væggene lukker sig om mig. Endelig kommer jeg ud derfra, ud i gården. Der hvor man må ryge. Tænder en smøg i metalboksen med den røde glød i. Jeg suger ind og kan mærke røgen i mine lunger. Det føles rart og forkert på samme tid. Jeg føler mig fri for første gang i dag. Jeg ryger den hurtigt og tænder en til. Den ryger jeg ikke lige så hurtigt. Denne smøg nyder jeg. Røgen kommer ud og forsvinder op igennem hegnet. Hegnet som der er sat op, så vi ikke stikker af herfra. På murstensvæggene er der ridset tegn ind i. Prøver at tyde dem, men intet giver mening. Det er der faktisk intet her, som der gør.
