Omkostningerne i forbindelse med psykisk sygdom er den største økonomiske byrde for samfundet. Psykiske lidelser koster hvert år Danmark hele 55 mia. kr. i tabt produktion, sygefravær og nedsat arbejdsfunktion. Enhedslisten mener, at der er blevet sparet for meget. Det er Venstre uenig i
Af Jakob Rerup
Hvert år koster mentale helbredsproblemer Danmark 55 mia. kr. i direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger. Alene angst, depression og skizofreni koster Danmark over 22 mia. kr. i tabt produktion. De direkte omkostninger til behandling udgør kun ca. 10 %. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel arbejdsevne. Psykiske problemer er årsag til 50 % af alle langtidssygemeldinger og 48 % af alle førtidspensioner.
Til sammenligning anslås den kommende Femern Bælt forbindelse at komme til at koste omkring 64 mia. kr., mens byggeriet af de nye supersygehuse rundt omkring i Danmark koster 41,4 mia. kr. Og de 55 mia. kr. er altså tabt produktion hvert år.
Debat om de økonomiske tal
Outsideren har spurgt psykiatri- og sundhedsordføreren for Venstre, Jane Heitmann, om de er enige i, at udviklingen er bekymrende, og om regeringen burde gøre mere for at nedbringe omkostningerne og byrden i samfundet.
– Vi ser i Venstre med stor alvor på stigningen i antallet af danskere, der rammes af f.eks. stress, angst og depression. Særligt stigningen af unge med en psykiatrisk diagnose bekymrer os. Når næsten hvert 10. barn eller ung får en diagnose, så kalder det på handling. Målet er, at vi bliver langt bedre til at ’se’ de unge som af den ene eller anden grund mistrives – og hjælpe dem – før de bliver patienter i psykiatrien, bedyrer Jane Heitmann (V).
Regeringspartiet Venstre vil også arbejde for, at flere unge med psykiske problemer får en tidligere indsats, og derfor vil have nemmere ved at færdiggøre en uddannelse, som forbedrer chancerne for at få et arbejde. Hun vil ikke love, at regeringen kaster mange flere midler efter behandlingen i psykiatrien, men Jane Heitmann mener allerede, at man har gjort en del for at forbedre behandlingen i psykiatrien.
– Siden valget i 2015 har vi løftet det danske sygehusvæsen 4,4 mia. kr. ekstra. En del af de midler er også kommet psykiatrien til gode,” udtaler Jane Heitmann (V).
Ifølge et svar fra Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), har regeringen allerede gjort en del for at forbedre forholdene inden for psykiatrien. Herunder at man har afsat flere penge til området.
– Med satspuljen for 2017-2020 blev der afsat ca. 90 mio. kr. til psykiatrien – eks. nye forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske problemer såsom spiseforstyrrelser, ADHD, angst og depression samt en styrket indsats over for selvmord, herunder et bredt partnerskab til at forebygge selvmord og selvmordsforsøg. Der blev samtidig afsat ca. 400 mio. kr. til at forebygge vold på botilbud. Med satspuljen for 2018-2021 blev der afsat omkring 400 mio. kr. til psykiatrien – heraf størstedelen til børn og unge med psykiske problemer og lidelser. Eks. fremskudt regional funktion, styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade, uddannelse i stressfri hverdag, vederlagsfri psykologbehandling til 18-20-årige med angst og depression samt tværsektorielle tvangsteams,” begrunder Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Langt flere psykisk syge
De tørre tal for psykiatrien i forhold til resten af sundhedsområdet tegner et andet billede. Hvorimod udgifterne per patient på det somatiske område de senere år har ligget nogenlunde stabilt, så er udgifterne per patient inden for psykiatrien faldet markant. Her er udgifterne per psykiatrisk patient faldet fra et niveau på 72.300 kr. per patient i 2008 til 59.200 kr. i 2015. Et fald på 13.100 kr. per patient over 7 år. Det skyldes, at der er kommet langt flere psykisk syge de senere år. I perioden 2007 til 2014 steg antallet af psykisk syge, som har været i kontakt med hospitalspsykiatrien minimum én gang i løbet af året, fra 100.566 til 143.232. Altså en stigning på 42 procent på bare 7 år viser tal fra Kommunernes Landsforening.
Ifølge psykiatri- og sundhedsordfører Stine Brix fra Enhedslisten er det falsk markedsføring, at psykiatrien er blevet styrket. Hun ser gerne, at der afsættes flere penge til området.
– Regeringen har i årevis kørt en stram økonomi over for regionerne, hvor der hvert år har været krav om mere produktion for de samme penge. Sammen med øgede udgifter til blandt andet medicin og nye behandlinger har det betydet, at bl.a. psykiatrien har måttet spare penge. Der er også kommet mange flere patienter, hvor der ikke er fulgt flere penge med. Tallene, du henviser til i dit spørgsmål, er faktisk kommet frem i et spørgsmål, vi har stillet Ministeren. Inden vi fik svar på det spørgsmål, henviste Ministeren hele tiden til, at der var afsat 2,2 milliard i 2012 på satspuljen, når vi spurgte til, hvordan det kunne være, at der blev lukket sengepladser. Med spørgsmålet fik vi sort på hvidt, at der faktisk er færre penge per patient, og der altså mangler penge i psykiatrien, selvom Ministeren insisterer på, at de har tilført penge,” skriver psykiatriordfører Stine Brix (EL).
Psykisk syge rummer stort uforløst potentiale
I forhold til tabt produktion har psykisk syge et stort uforløst potentiale. I 2015 var kun 28 % af de psykisk syge i arbejde eller i gang med en uddannelse, mens 72 % var enten ledige, eller midlertidigt eller varigt uden for arbejdsmarkedet. Det skal ses i modsætning til, at 82 % af resten af befolkningen enten var i gang med en uddannelse eller tilknyttet arbejdsmarkedet. I forhold til at få psykiatriske patienter ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse ligger Danmark ret lavt internationalt set.
Her bør vi i Danmark ifølge Stine Brix (EL) gøre en ekstra indsats for at inkludere de psykisk syge på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
– Vi går ind for et mere rummeligt arbejdsmarked og et rummeligt uddannelsessystem, hvor vi hjælper mennesker på fode igen. Det koster penge, men det kan også tjene nogle penge ind igen, når mennesker får det bedre ved at have noget at stå op til, og de føler, at deres indsats betyder noget for andre. Ikke alle skal arbejde og slet ikke på fuld tid, men alle kan bidrage med noget. Det behøver ikke være i forhold til et arbejdsmarked, men de fleste mennesker trives med, at de har en betydning, og at deres indsats værdsættes. Derfor skal mennesker hjælpes til at kunne bidrage med det, de kan. Ikke forstået på den måde, at vi synes, at mennesker skal i nyttesløse ressourceforløb og i tvangsaktivering. Men vi bør hjælpe folk i gang med det, som de kan bidrage med. Det kan være kunstneriske indsatser eller frivilligt arbejde, hvor man hjælper andre, eller det der giver mening for den enkelte,” forklarer Stine Brix (EL).
Forskning kan være vejen frem
Det næste årti kan vi så spændt se frem til, hvorvidt man forskningsmæssigt og internationalt får løst de forskellige mysterier relateret til sindslidelser. Det kommer muligvis til at ske efterhånden som forskningsresultaterne inden for neurovidenskab, bioteknologi og medicin bliver mere og mere fremskredne. Ligesom medicinen og bioteknologien fik en stor landvinding, da man havde afkodet det menneskelige genom omkring årtusindskiftet, vil vi kunne revolutionere arbejdsmarkedet og den mentale sundhedstilstand, når vi forstår, hvorfor nogle hjerner bliver syge, mens andre ikke gør det. Når det er på plads, vil man kunne målrette den medicinske behandling langt bedre.
Fakta:
Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i samfundet med 25 % i forhold til det samlede sygdomsbillede. Men byrden for samfundet modsvares ikke af tilsvarende udgifter i sundhedssystemet.
Her udgør psykiatrien kun omkring 11 % af det samlede sundhedsbudget i Danmark, selvom sygdomsbyrden er over dobbelt så stor.
Psykiske sygdomme er en større sygdomsbyrde end både kræft og kredsløbssygdomme. Her står kræft for 17 % og kredsløbssygdomme for 15,2 % af den samlede sygdomsbyrde.