Kære venner, bekendte, kollegaer, følgere, journalister og offentlighed

Jeg har en meget svær og meget privat meddelelse. Jeg har de sidste par år skabt et billede af mig selv blandt nye kollegaer, venner og bekendte, som var jeg meget velfungerende. Det er den halve sandhed. Hele sandheden er, at jeg er førtidspensionist.

Mit hoved har aldrig haft det godt i længere perioder ad gangen. Jeg tager springet og offentliggør min førtidspensionist tilstand nu for alvor. Det er min recovery process at stå ved min situation og min sårbarhed. Det er ikke overbevisninger, jeg har lavet om mig selv og noget, der kan laves om og fixes. Min situation er fakta, og det er en kronisk sårbarhed. Jeg og min hjerne er, som vi er. Søde, venlige, nysgerrige, men satans sårbare.

Stadigt svært

Jeg har stadigt en del socialt og psykisk at slås med, men det forhindrer mig ikke i af prøve at kæmpe for et godt liv. Men at acceptere mine begrænsninger for alvor, acceptere at jeg i dagens Danmark er fuldt ud berettiget førtidspension og acceptere min førtidspensionist tilstand… det er en svær accept, og nogle gange overvældes jeg og kan kræftædme ikke holde det ud. Jeg ville hellere være bussines woman og klare mig selv, end jeg vil være førtidspensionist. (Det var værst at være på kontanthjælp, det har jeg prøvet i 10 år)

Men nu har jeg prøvet igen igen at blive bussines woman, og jeg har forgæves forsøgt at få gang i coaching, foredrag og være forfatter i mit eget enkeltmands firma. På 1,5 år har jeg tjent 133 kr. Jeg har lært rigtigt meget, ingen tvivl om det. Jeg kan ikke længere overskue, at skulle kæmpe med at skaffe min egen indtægt. Jeg vil hellere arbejde med at acceptere mine begrænsninger, min førtidspension og lære for alvor at passe på mig selv. Dvs. ingen uddannelse eller eget firma med det formål at blive selvforsørgende.

Uddannelse

I oktober prøvede jeg netop at tage et kursus i København, for drømmen var at kunne skaffe mig min egen indtægt og droppe førtidspensionen. Jeg hader at koste samfundet penge. Indholdet på kurset, presset fra eksamen, timeantallet, transport og alt det sociale blev desværre lynhurtigt for meget og klappen gik ned. Desværre er min hjerne langsom og har brug for rigtigt lang tid og ro til at lære nyt, til at reflektere over det hele, vende og dreje alle ting, tanker og indtryk. Jeg er langsom til generelt at finde ud af, hvad jeg virkeligt synes om det ene og det andet.

Efterhånden som jeg lærte mere om indholdet af det kursus, jeg var på, blev jeg mere og mere skeptisk og negativ. Det jeg nåede at lære om indholdet, essensen af det, var ok, men i praksis var det simpelthen ikke noget, jeg kunne forholde mig til. Jeg kunne ikke stå inde for det!

Men jeg er trods alt glad for, at jeg prøvede det af, mine sociale kompetencer og sociale udholdenhed. Jeg blev bare bekræftet i igen, at jeg ikke er ret udholdende alene på det sociale område, der også var en af de mange grunde til, at jeg i sin tid fik førtidspensionen.

Livserfaring

Jeg ved af erfaring, jeg kan klare at sidde hjemme i ro alene og skrive på min selvbiografiske roman og mine thrillere i mit eget tempo, uden deadlines. Jeg kan researche om efterretningstjenester, psykologi og viden, jeg kan lære, når det sket i mit eget tempo, uden deadlines. Jeg kan nørde med min hjemmeside og teknik. Passe på mit humør og mit store behov for motion. Jeg kan passe vores hjem og nyde at være hjemmegående og hjælpe med at passe min og kærestens lejelighed. Har jeg en dårlig dag, hvor mine tanker laver kludder og min koncentration er væk, så har jeg ikke et firma længere med det formål at blive selvforsørgende, coaching planer, økonomisk mega press (man bliver slet ikke rig på førtidspension, men man kan lige leve) og deadlines pga mit lille forfatterskab, jeg skal nå. Jeg kan passe på mig selv, min hjerne og jeg har mulighed for at være langsom.

Angst for shitstorm

Jeg skammer mig på den ene side over kun at have fortalt folk den halve sandhed om min situation. På den anden side kan jeg sgu snildt bære over med mig selv. Jeg turde ikke andet. Jeg er så angst for at fortælle sandheden om min førtidspensionist tilstand…

  • Hvad hvis folk ikke vil kunne lide mig mere?
  • Vil folk kalde mig en løgner?
  • Kalde mig manipulerende?
  • Hvad hvis folk ikke vil hjælpe og støtte mig med mine drømme om mit forfatterskab?
  • Vil folk tale ned til mig og tro jeg er ubegavet?

Det har jeg prøvet før. Disse misforståelser gør mig meget ked af det. Jeg er på nogle områder langsom, men aldrig ubegavet.

Ærlighed

Nu offentliggør jeg min førtidspensionist tilstand og håber på det bedste. Håber at der ikke kommer en shitstorm imod mig. Er der alligevel nogen der vælger at “shitstorme” mig, så skal du vide, at jeg bliver meget ked af det, og min tendens til små deprimeret humør og angst vil ikke blive bedre. Pt 3/10/2018 har jeg det ikke ret godt, for det er en mega hård tid og process, men til gengæld føler jeg mig nu helt i kontakt med mig selv og mit ærligste jeg.

Jeg håber, du vil acceptere mig alligevel. Jeg er stadigt en sød kvinde med et kærligt hjælpsomt hjerte, selvom jeg nu indrømmer, hvor forvirret en størrelse, jeg ganske ærligt er.

Kærlige ærlig hilsen Ida Eowyn

Om Forfatteren

Jeg er blevet EN AF OS ambassadør i Region Sjælland. Førtidspensionist fra 2016, krudt i røven og lidt små depri i vinterhalvåret, men er nu ved at finde en meget fin balancen i livet. Jeg har haft anoreksi og alle mulige spiseforstyrrelser og tosset rundt med det i en længere årerække. Er stærk, sund og glad for mad idag. Nogle forskellige afarter af personlighedsforstyrrelser, har jeg også kæmpet med i min pureste ungdom. Jeg er på en del områder en enspænder, og har det bedst bag en skærm i mit kontor hjørne. Men jeg udvikler mig meget og bliver mere udadvendt som tiden går. Jeg er lidt en parodi på den sårbare kunstnertype, der bor i udkants Danmark. Jeg har et stort fortælle og digte behov, og elsker at lave historier ud fra en masse små puslespilbrikker, sætte historier sammen. Jeg er en spøjs kusine med ret så nørdede teknologiske hobbyer, html koder, overvågning, photoshop, efterretningstjenester, youtube videoer og især læselyster (og "glo efter lyster") om efterretningstjenester og politiet. Jeg er opvokset i PET´s "baghave" i Søborg. Jeg er i foråret 2018 blevet headhuntet til StORDstrømmen, den lokal forfatterforening, der holder til på Sydsjælland og Lolland-Falster. Det er en interesseorganisation under Dansk Forfatterforening. Jeg bor i Nykøbing Falster med min vidunderlige kæreste, der er tesla´er værd, og bare tager mig helt, som den forvirrede størrelse jeg er til tider. En blanding af stærk og sårbar.

10 Kommentarer

  1. Wanderlust

    Kære Ida.

    Et kæmpe cadeau til dig for at “springe” ud som førtidspensionist – at gøre det offentligt med navns nævnelse og billede synes jeg er enormt stærkt og vidner om, at du er kommet rigtigt langt i din recovery-proces. Du er modig!

    Jeg er selv førtidspensionist, nu i en årrække og har kæmpet og kæmper stadig med stigmatisering fra andres side og samfundet generelt omkring den “status” som FP’er. Men det er blevet meget bedre de seneste par måneder, hvor jeg nok er kommet frem til en bedre accept af mig selv og min situation.

    Jeg førsøger at få det bedste ud af situationen. Min store passion er at rejse til eksotiske lande og opholde mig der i månedsvis i vinterperioderne. Det er én af mine “coping-strategies” og det har fungeret for mig i en lang årrække nu.
    Jeg fornemmer ud fra dit skriv at du også er kommet langt ift. accept af situationen. For der er en grund til at vi får førtidspension, det skal vi huske.

    Jeg har selv tanker om at begynde at skrive noget mere selvbiografisk litteratur/autofiktion. Planen er at fordybe sig i det her i vinterperioden. Så der har vi også noget tilfælles.

    Tak for din ærlighed og held og lykke med dine skriverier.

    De bedste hilsner

    Wanderlust

    Svar
    • Ida Eowyn

      Hej Wanderlust
      Alene på din enkelte besked her, kan jeg læse du har et godt sprog, så er da vildt glad for at læse du selv vil skrive autofiktion 😀 Det er mega hårdt, men det hele værd. NICE med rejser, god tur 😀
      Kh Ida 🙂

      Svar
  2. Arne Nielsen

    Kære Ida Eowyn!

    Nu skal vi jo ikke glemme, at der i samfundet er et enormt pres på den enkelte for at blive en succes i arbejdslivet og i det private liv. Se bare på alt facebook-halløjet, hvor folk udstiller deres egen fortræffelighed, hvor jeg sidder og ved, at det meste er det rene løgn og gejl. Og det er mig bekendt, at folk svindler groft med deres CVer, når de søger job. Der gør sig jo det forhold gældende, som åbenbart ikke er kendt af ret mange, at hvis man i en ansøgning har løjet om psykisk sygdom, så kan arbejdsgiveren hive én i retten og kræve erstatning, hvis det ikke går som forventet. Jeg har selv været førtidspensionist, men er nu folkepensionist, og det forhold, at jeg havde tiden for mig selv, var godt for mig, for der var altid vrøvl på de forskellige arbejdspladser, hvor jeg arbejdede før jeg blev førtidspensionist, og jeg var træt af det. Også det, at man har kolleger, man egentligt ikke bryder sig om at spilde et sekund på, bliver man fri for. Jeg synes selv, at denne tilværelse, som jeg selv står for, rummer et menneskeværd, som jeg sætter pris på. Og hvad med at give dig selv lov til at mene det? Samfundet giver en en hammer i hånden til med regelmæssige mellemrum at gokke sig selv oveni nødden, og hvorfor egentligt? Næ, få brugt tiden på en måde, som først og fremmest du selv er tilfreds med, og lad os så håbe, at det nok går altsammen.

    Svar
    • Ida Eowyn

      Hej Arne 🙂
      Ja der er sgu ret meget bullshit på SoMe og CV´er… og ja, det er rart at kunne bestemme over sin egen dags tempo, især i dette stressede samfund med masser af krav til privaten og arblivet. Disse krav du taler om, har jeg besluttet for noget tid siden, at uddybe nærmere i min selvbiografiske roman Anorektikeren og papvinen.
      Mange tak for din besked og fordi du læste med 😉

      Svar
  3. DaftDane

    Kære Ida

    Tak for dit mod, din ærlighed og åbenhed.
    Fra min side vil der kun være “thumbs-up”, ingen shitstorm eller lignende.
    At stå ved sine svagheder, er ifølge min erfaring, kun med til at gøre een stærkere, men med alt som foregår i hovedet, så er det en proces, og en ting jeg har lært, er at ting tager tid, og meget handler om at finde det rette tempo.
    Alt held fremover, og jeg håber du finder dit tempo, så du kan realisere dine drømme.

    Tanker og krydsede fingre
    Bernd Bachmann

    Svar
    • Ida Eowyn

      Tusind tak for din søde besked Bernd. Du har helt rart i at “ting tager tid og eget tempo”.
      Tak fordi du læste med 😉

      Svar
  4. Ulla kirstine

    Hej Ida, jo det meste ku også jeg have skrevet om mig selv, me get ge nkendelse. Skriver som terapi ,mdet virker bedre end en psykolog, som jeg alligevel ikke har råd til. Kunst er min recovery og forebyggelse, alle former for udtryk gavner. Vh.

    Svar
    • Ida Eowyn

      HEj Ulla. Det lyder jo ganske fornuftigt med kunst og skrivning 😉 Jeg taler med en præst (om livet generelt, og kriser) i stedet for psykolog, har heller ikke råd. Tak fordi du ville skrive en kommentar <3

      Svar
  5. Ghita Färggren

    Kære Ida.

    Hvor er du en stærk kvinde!!! og hvor mange skylder man egentlig et svar og en forklaring?? INGEN – du skal sgu ikke stå til ansvar for nogen. Pøj pøj med forfatterskabet 🙂 kærlige hilsner fra Ghita

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.