For 5 år siden kørte der på DR den helt geniale dokumentarserie “Syg i hovedet”, hvor man følger unge med en psykiatrisk diagnose(r). Pt. er serien min “baggrundsstøj”, når jeg gør mig klar om morgenen. Karen som er en af de medvirkende filmer sin seng og fortæller, hvordan den symbolisere hendes kampe om natten. Puha hvor der gik et sug gennem kroppen på mig, da jeg så det! For ih hvor ramte det plet. Det tryggeste sted for mig er min seng og det tror jeg klart, at der skyldes min fortid. Dengang jeg var syg, der var det nemlig i min seng, at jeg kunne “gemme mig” fra den verden, som gjorde så frygtelig ondt og som jeg ikke magtede at være en del af. Det var i min seng, at min daværende kontaktpædagog og personalet på ungdomspsykiatrisk afdeling omsorgsfuldt puttede mig under min kugledyne, når jeg var angst. Men det var også i min seng, at jeg fik mine “sparketure”, hvor jeg nærmest dissocierede, fordi jeg ikke kunne være i min krop for alle de selvdestruktive impulser. Disse sparketure var ofte min “underholdning” om natten. Jeg følte under sparketurerne, at jeg mistede styringen over min egen krop – den fik bare mine ben til at sparke automatisk. Til sidst “vågnede jeg op” badet i sved og ved et personales omsorgsfulde forsikring om at “Sanne, jeg passer på dig” eller hvor jeg kunne mærke min kontaktpædagogs hånd i min. Men der var også mange nætter, hvor jeg vågnede op alene derhjemme i min lejlighed. Det var bare det væreste, for så sang og råbte dæmonerne inde i hovedet på mig om, hvilket forfærdeligt og frygteligt menneske jeg var. Jeg skulle hvert fald ikke tro, at jeg var noget; for jeg var bare ingenting!
Det var først efter at jeg så omtalte scene den anden dag, at jeg kom til at tænke på, hvordan min nuværende seng, som jeg fik af mine forældre, da jeg flyttede til København for knap 2,5 år siden, faktisk symbolisere en ny start. Ligesom en hospitalsseng fra mine indlæggelser, så symboliserede min gamle seng så meget sygdom, da det var i den, at jeg så mange gange havde lagt uden mad i flere dage og med selvdestruktive impulser samt med følelsen af håbløshed. Men omvendt var det også under dynen, at jeg fandt trøst. Det jeg allerbedst kan sammenligne mit daværende forhold til min seng med, er Ying og Yang.
I dag er min seng kun et trygt sted, hvor jeg slapper af og oplader 😊