SIND-formand: Knivforbud skaber falsk tryghed

Af Maja Skov Vang og Kim Engelbrechtsen

Efter mordet på Center Lindegården i marts 2016 var Arbejdstilsynet hurtigt ude med strakspåbud til landets bosteder, der blandt andet betød, at de ansatte ikke længere måtte gå alene ind på beboernes værelse eller lejlighed, samt at knive skulle låses inde eller lænkes fast til væggen. I alt blev der sidste år givet 39 strakspåbud til bosteder fra Arbejdstilsynet. Det er det højeste antal nogensinde ifølge Ugebrevet A4. Til sammenligning blev der i 2015 kun givet ni af den slags påbud. Hensigten med strakspåbuddene er at skabe et mere trygt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte. Knud Kristensen har i kraft af sin rolle som formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed – en klar holdning til forholdene på bostederne. Han mener ikke, at der i forbindelse med strakspåbuddene er taget nok hensyn til beboerne:

– Man siger for eksempel, at man må ikke tale med beboerne inde i deres egen lejlighed. Men man kan jo ikke have en dybt personlig samtale ude i et fællesrum. Jeg ser også et stort problem i, at der altid skal være to ansatte til en samtale med en beboer. Så har beboeren lige fået opbygget en relation til en kontaktperson, og så sidder der en og skal lytte med, og beboeren kan være paranoid og tror måske, at den, der lytter med, er fra efterretningstjenesten. Der er ingen tvivl om, at det er et problem, siger han og tilføjer, at han naturligvis anerkender behovet for at sikre medarbejderne bedst muligt, men at det bør gøres på en sådan måde, at det ikke ødelægger rammerne for det socialpædagogiske.

(artiklen fortsætter under billedet)

 

Påbud giver falsk tryghed
Han har et forslag til, hvordan den slags påbud skal iværksættes, så der i højere grad tages hensyn til beboerne på botilbuddene:

– Vi skal tvinge Arbejdstilsynet og Socialtilsynet til at gå ud sammen, inden der gennemtvinges strakspåbud. Så når Arbejdstilsynet er der og siger, ”nu skal I skrue knivene fast i væggen”, så siger Socialtilsynet, ”nej, nu må I holde op”. Det handler også om at sende et signal om, at beboerne ikke er farlige.
Knud Kristensen, der har været formand for SIND i otte år, har besøgt bostedet Tuesten Huse i Aarhus, hvor de har valgt ikke at have et knivforbud.

– Jeg spurgte personalet: ”Hvordan har I det med knive?” Personalet svarede, at de ikke har nogen regler om, at beboerne ikke må have adgang til knive. De siger til beboeren, når de skal have en samtale, at knive skal ligge i skuffen, og hvis de ligger fremme, kommer de ikke ind. De har skabt en åben dialog, der fungerer, mener Knud Kristensen. Han mener desuden, at den slags påbud blot er en falsk tryghed:

– Der ligger en Bilka 100 meter væk, hvor beboerne kan gå over og købe alle de knive, de vil.

Grundlovsstridigt forslag
Det er ikke kun Arbejdstilsynet, der har ændret på vilkårene for bostederne. Regeringen har også forsøgt sig med to forslag inden for det sidste halve år, der skal gøre op med både problemer med for få sengepladser på de psykiatriske hospitaler samt arbejdsvilkårene for de ansatte.
Venstre med sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby, i spidsen har forsøgt sig med et udspil i vinter. Forslaget gik ud på, at der skulle oprettes en slags superbosteder, der var en mellemting mellem et bosted og et psykiatrisk hospital, hvor de ansatte eksempelvis skulle have mulighed for at benytte tvang.

– Man var ude i en slags ingenmandsland. Man ville ikke kalde det et hospital, for det er for dyrt at drive, og man ville ikke kalde det et botilbud, for så kunne man ikke bruge tvang. Det store problem var, at man ikke tog hensyn til borgerens og patientens rettigheder. I Danmark har det været sådan siden 1933, at du kun kan benytte tvang, hvis patienten er psykotisk. I forslaget var der lagt op til, at man kunne tvangsbehandle borgere, bare de havde en diagnose. Forslaget var direkte grundlovsstridigt, siger han.

Efter massiv kritik fra blandt andre SIND valgte regeringen at trække lovforslaget tilbage.

– Efter at have lyttet til flere af de centrale aktører på psykiatriområdet og drøftet lovforslaget med aftalepartiernes ordførere, er jeg nået frem til den konklusion, at der er brug for at se nærmere på lovforslaget, skrev den dengang fungerende sundhedsminister Karen Ellemann i en pressemeddelelse.
Sundhedsministeriet er i stedet kommet frem med et nyt forslag, hvor der er lagt op til 150 nye sengepladser på de psykiatriske afdelinger.

– Det bliver en del af det psykiatriske hospitalsvæsen, og det bliver reguleret af sundhedsloven og psykiatriloven. Det vil sige, vi har fået styr på det lovgivningsmæssige, rettighedsmæssige og pligtmæssige. Det er den eksisterende psykiatrilov, der gælder. Derfor er vi i højere grad tilfredse med det forslag.

Der mangler specialister
Et stort problem, som beboerne og de ansatte lider under, er ifølge Knud Kristensen, at bostederne i dag ikke er specialiserede i så høj grad, som de var før strukturreformen i 2007. Tidligere drev amterne de specialiserede tilbud. Det betød, at amterne havde særlige tilbud med ansatte, der var eksperter i eksempelvis anoreksi eller skizofreni.

– Efter reformen overtog kommunerne de specialiserede botilbud, og så sker der det, at i den ene kommune, ligger der et botilbud med eksperter inden for anoreksi, og i den anden kommune ligger der et botilbud med eksperter inden for skizofreni. Til sidst sker der det, at botilbuddene bliver fyldt op med kommunernes egne borgere og bliver blandet på tværs af diagnoser, og så går ekspertisen tabt. For du kan som ansat ikke være ekspert i alle diagnoser.

Bostedsbeboere bliver hurtigt udskrevet
Kender du til problematikken med, at patienter, der bor på et bosted, har nemmere ved at blive udskrevet fra psykiatrisk afdeling?

– Det er fuldstændig sådan, det er. Jeg sidder i Psykiatriudvalget, og der havde vi et møde, hvor formanden fra Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge på Rigshospitalet, Torsten Bjørn Jacobsen, fortalte, at han ofte fredag eftermiddag blev nødt til at gennemgå sine patienter for at finde to, der kunne udskrives, fordi han havde fået besked på fra akutmodtagelsen, at der kom to patienter i weekenden (se interviewet med Torsten Bjørn Jakobsen side 9-10). Og så blev det de patienter, der boede på botilbud, der blev udskrevet, selvom de absolut ikke var klar til det. Men som han sagde: Det var bedre, at det blev dem, end en patient, der absolut ikke havde nogen til at tage sig af ham.

Så går det vel ud over de andre beboere og personalet på bostederne?

– Absolut. Og ham, der blev drabsmand på Lindegården, han var jo netop en patient, der havde været indlagt kort tid inden. Hans mor, som jeg har talt med, var i hvert fald ikke i tvivl om, at hvis han havde fået lov at være indlagt, så havde hendes søn ikke været drabsmand i dag.

Hvor ser du det største problem, når man er psykisk syg i Danmark?

– Problemet er, at vi faktisk ved, hvad vi skal gøre. Men vi gør det ikke. Der er ingen tvivl om, at der bliver skåret for meget ned i psykiatrien. Men for mig handler det ikke kun om at få flere ressourcer. Det er også et spørgsmål om, at vi ikke bruger de ressourcer, vi har, på den rigtige måde. For eksempel det med at blande forskellige beboere på samme bosteder. Det bliver det ikke billigere af. Det er i virkeligheden nok dyrere. Jeg talte med tillidsmanden ude på Risskov. Han fortalte mig, at der på det pågældende tidspunkt var 14 beboere i Aarhus kommune, som godt kunne udskrives, men som ikke blev det, fordi der ikke var et botilbud til dem. Vi mangler desperat sengepladser, men næsten et helt sengeafsnit er optaget af nogle beboere og patienter, der ikke behøver at være der. Vi skal simpelthen bruge ressourcerne smartere.

Denne artikel blev bragt i Outsiderens magasin om bosteder. Du kan downloade hele magasinet her:

Fokus på bosteder – beboerne har ordet