Selvskade hænger ikke direkte sammen med selvmord, men mange af dem, der har selvskadet, har også forsøgte at begå selvmord. Derfor er det så vigtigt, at man kan snakke med nogen om de problemer, som man går med, når man selvskader.
Desværre er selvskade et kæmpe tabu i dagens Danmark. Folk tør ikke snakke om det, fordi man bliver stemplet som ”opmærksomhedsluder”! Og det kunne ikke være et mere forkert stempel at sætte på folk, der selvskader. Er der en ting, som folk, der selvskader, ikke ønsker, så er det at få opmærksomhed for deres sår. Nej, de ønsker i stedet at opnå omsorg, fordi de trænger så forfærdelig meget til det!
Det smerter mig, at så mange må holde deres selvskade for dem selv. For det er jo et tydeligt tegn på, at man lider. Og arrene skal man gemme væk for evigt. Man er for evigt dømt til at gå med lange ærmer, fordi man har skåret i sine arme. Hvad er det for et liv!
Men selvskade er lig med skam og skyld. Jeg føler skyld og skam over at have selvskadet. Mest fordi jeg blev mødt, som jeg gjorde, når jeg havde selvskadet.
Jeg har mødt personale og læger, der har været stenhård. De fik mig til at føle, at jeg var så forkert og i vejen, at jeg allermest havde lyst til at begå selvmord, for ikke at være til besvær.
Men jeg har til gengæld også mødt personale og læger, der virkelig har været omsorgsfulde, og som har betydet alt for mig.
Jeg blev ikke rask af at høre på de stenhårde mennesker. Jeg blev rask af den omsorg, jeg fik af de andre. De fik mig til at føle, at jeg kunne kæmpe imod min trang.
Samfundets rolle i selvskade
Sundhedsvæsnet er presset til det yderste. Vil du have hjælp, så skal du være lige ved at dø! Det lyder måske hårdt, men det er alligevel min opfattelse af vores samfund i dag. Der er læger og personale, der gør et fantastisk arbejde, men alligevel er der langt fra tid til at hjælpe. Kommer man med et sår, bliver man syet, forbundet, og sendt til psykiatrisk modtagelse. Her skal du virkelig have skåret dybt, før du kan få en seng, for der er ikke plads!
Og får man først en seng eller en stue, så har du en låst dør, men hvis du vil have hjælp, så skal du godt nok råbe højt. For der er langt fra personale nok på afdelingerne. Og de hører kun dem, der virkelig har det skidt.
Der er rigtig mange, der skader sig selv, når de er kommet på en afdeling, fordi det er deres forsøg på at råbe højest. Og det er så synd, at man skal føle, at man skal skade sig selv, før man kan få den omsorg, man har brug for. Jeg har selv gjort det. For jeg har været desperat!
Og det er her bare hospitalerne, der presser til selvskade. For samfundet er den helt store synder. Vi skal nå så meget, og vi skal præsterer så meget. Det er klart, at unge mennesker føler sig pressede som aldrig før. De føler, at de ikke kan leve op til de krav, der stilles til dem. Det leder til så meget psykisk frustration, og følelser, som man ikke kan holde ud. Og hvem skal man snakke med det om, for deres forældre har ikke tid, de tør ikke gå til skolepsykologen eller bare den almindelige psykolog eller læge. Vennerne kan man heller ikke snakke med, for det ville give flere forklaringsproblemer end løsninger. Men en ”ven” har man tilbage; selvskaden.
Jeg synes, at det må være så vigtigt, at vi får fokus på, at unge mennesker får nogen, de kan snakke med. Jeg ved godt, at regeringen har lovet gratis psykolog til en vis aldersgruppe, men at gå til psykolog er også stadig et tabu. Så det hjælper lige lidt.
Nej, jeg synes, at der bør laves kampanger, der har fokus på, at det er okay, at være unge, og have ondt i sjælen. For det har mange, og ingen skal gå alene med det.
Jeg har virkelig lyst til at give den største krammer til de folk, der går rundt med bare arme, selvom de har masser af ar fra selvskade. De er de sande helte, for de er med til at vise, at det ikke er noget, man skal skamme sig over!
Jeg har også ar, og jeg kunne ikke drømme en eneste gang om at skamme mig over dem. Og jeg vil heller ikke skamme mig over, at jeg har været selvskader!
Du kan læse meget mere om selvskade på dette link, og på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside.
https://www.lmsos.dk/viden/hvad-er-selvskade/
Lad os stå sammen i kampen for at åbne om selvskade!