Ses vi på lørdag?

Ja, selvfølgelig gør vi da det! Til noget af det største, der er sket inden for psykiatrien længe: “Happening for psykiatrien – inden folketingsvalget”:

 

En bred alliance af græsrødder, sindslidende, pårørende og foreninger, bl.a. SIND, Depressionsforeningen, Bedre Psykiatri (Landsforeningen for pårørende)  og Ergoterapeutforeningen mødes på lørdag den 1. juni på Christiansborg foran Folketinget fra kl. 12 til 16 for at sætte psykiatrien på den politiske dagsorden. Formålet med happeningen, der er startet af Mikkel Rasmussen, speciallæge i psykiatri og formand for Psykiatri-Listen, er at få politikerne til at tale om psykiatrien under valgkampen. Der skrives meget om psykiatrien, og alligevel er den ikke for alvor på dagsordenen i valgkampen. Blandt andre kommer professor i psykiatri Poul Videbech og holder en tale. Medierne kommer også og dækker begvenheden.

Sæt kryds i kalenderen, hvis du vil være med til at råbe de politikere op, som i årevis har underprioriteret os med en psykisk lidelse.

Det er positivt, at det psykiatriske område er en del af debatten under valgkampen, men det er slet ikke nok! Der er brug for en langsigtet plan, der giver psykiatrien et tiltrængt løft, og politikere, der på tværs af partiskel forpligter sig til at komme med holdbare løsninger. Vi har brug for flere speciallæger i psykiatri, flere senge og flere penge.

Fælles transport til København

Flere organisationer har gjort det muligt at tilbyde transport i en 50 personers bus med en egen betaling på kun 100 kr. per. person tur/retur. Stig enten på bussen i Århus, Frederica eller Odense.
Da tiden er presset, er det først til mølle, så det gælder om at være hurtig, hvis du vil have en plads.
Seneste tilmeldings og betalingsfrist er torsdag kl. 10.00, så skynd dig at sikre dig et sæde! Konto nummer fremsendes ved tilmelding.

Mødested og tid meddeles, når du tilmelder dig og senest tirsdag. Dette meldes også ud på Facebook.
Tilmelding til: Karen Margrete Nielsen på følgende mail: kmndepkmndep@gmail.com

 

Du kan holde dig orienteret om happeningen her:

https://www.facebook.com/hashtag/v%C3%A6rdigpsykiatriforalle?source=feed_text&epa=HASHTAG

 

 

 

På gensyn,

Kim