Jeg løb lige min Instagram igennem i går, da jeg stødte på et opslag, hvor der blev stillet spørgsmålet, om man burde udlevere barberblade som PN?
Min første reaktion var, at det var da simpelthen for sindssygt at spørge om! Selvfølgelig skal man da ikke udlevere noget, der kan skade folk!
Kontrol
Men jeg læste nogle af kommentarerne igennem, som der var taget billeder af. Her kom faktisk nogle ret relevante overvejelser til det her spørgsmål. For som tidligere selvskader, kan jeg slå fast, at hvis trangen melder sig, så lader man sig ofte ikke stoppe af noget. Så finder man bare en anden måde at selvskade på. Så på den måde vil det give en form for større kontrol, hvis man udleverede barberblade.
Jeg var selv på et tidspunkt indlagt, hvor jeg ikke havde mulighed for at selvskade, som jeg plejede. Jeg var vant til at skære i mig selv, men nu måtte jeg være kreativ. Derfor blev det til headbanging. Med andre ord, at man slår hovedet ind mod en hård genstand, som en væg. Det var bestemt ikke en kontrolleret selvskade, for jeg havde ingen idé om, hvor meget jeg skulle skade mig selv, og hvor meget jeg kunne holde til. Det vidste jeg, når jeg skar.
Men på den anden side, så havde jeg altid lyst til at skade mig selv værre og værre, når jeg skar. Sårene blev altid dybere og dybere, så på den måde er jeg faktisk ikke sikker på, om kontrollen havde været der?
Renlighed
En anden fordel ved at udlevere barberblade er, at man sikre sig, at den der selvskader, har rene redskaber til sin selvskade. Tvinger man dem i stedet til at gemme det, fordi man ikke vil udlevere barberblade, finder selvskaderen ofte et redskab, der er beskidt. Hvis det er tilfældet, så kan man ende med betændelse i såret.
Det kan mindske selvskade
Som sagt har jeg selv været en selvskader, så jeg kender en selvskaders hjerne. Jeg ved, at det at holde selvskade hemmeligt, ofte giver et kick. Hvis man har selvskadet, vil man gerne opdages i det, men man vil for alt i verden ikke selv bede efter hjælp. Det skal opdages, uden man selv har bedt om det. Men får man mulighed for at få udleveret barberblade, så har man allerede selv bedt om hjælp, og så er det ”spændende” gået af det. Så måske bliver det slet ikke så interessant at selvskade, hvis man ”bare” kan bede om det?
Måske det også kan mindske selvskaden, at man ved, at muligheden er der. Hvordan giver det mening, kan man måske tænke, men for en selvskader giver det rigtig god mening. Jeg har selv barberblade til at ligge, selvom jeg forsøger at lade være med at selvskade. Det, at jeg ved, at jeg kan gøre det, hvis jeg får trangen, gør det faktisk nemmere at udholde. For kan jeg lade den ligge nu, og om fem minutter, så kan jeg også lade det ligge den næste time. Jeg skal kun gøre det, hvis jeg virkelig vil gøre det, og det vil jeg ikke. Så det at man ved, at muligheden er der, gør det nemmere at holde ud.
Desuden kan det, at man skal spørge efter barberbladene, måske give anledning til en rigtig god snak. For mange gange giver det så meget, at man kan komme til at snakke med selvskaderen i det øjeblik, at trangen er der, for så er der ikke fokus på et sår, men fokus ligger i stedet på det vigtige; at personen har det skidt.
Hvad bliver det næste skridt
Men det kan også være farligt, for når vi derud, skal vi så også til at tilbyde doserede overdoser, som folk kan få, eller skal vi helt derud, hvor man kan få en pille, der faktisk slår en ihjel, hvis man gerne vil dø.
Nu har jeg læst etik i forbindelse med min filosofi uddannelse på universitet. Her kom vi ofte til at snakke om aktivdødshjælp. Var man for eller imod. Hvis vi nu leger med den tanke, at man indfører aktivdødshjælp, så skal læger pludselig til at stå i et voldsomt dilemma. For man har mulighed for at redde syv mennesker, der alle mangler et livvigtigt organ. Desuden står man med en ung pige, der gang på gang har bedt om at dø. Skal man vælge at sige, at hendes liv skal sluttes, sådan man kan redde de syv? Eller hvad nu, hvis hun har fået udleveret et barberblades kit til at selvskade, men hun ender med at skære sine håndled op. Skal man så som læge redde hende, eller lade hende dø, for at hendes organer kan redde andre?
Derfor må det her emne anses som noget af en gråzone. Der er fordele ved det, men det kan også hurtigt ende ud i noget, man ikke kan styre. Og et andet spørgsmål er, om man ikke kommer til at opfordre til selvskade, hvis man udleverer barberblade? Jeg ved det ikke, og jeg vil heller ikke tage stille mig på for eller imod siden, men jeg synes bare, at det er en spændende diskussion, fordi der er mange sider af det.