I dag kom angsten for fuld styrke! Jeg kunne næsten ikke få vejret og min krop begyndte at ryste. Jeg måtte gemme mig væk under kugledynen og bare ligge der, med angsten omkring og inde i mig. Den kommer som et lyn fra en klar himmel, og jeg kan på ingen måde forklare hvad der udløste den. Heldigvis er det ikke længere min følgesvend, men til tider dukker angsten frem igen, og gør mig ude af stand til, at gøre mine daglige gøremål. Måtte sige fra og bare ligge i fosterstilling. Koldsveden kom piblende frem på min pande og brystkasse. Jeg tog dybe indåndinger og pustede langsomt ud igen. Prøvede at tænke på noget rart. Og til sidst faldt jeg i søvn…
