Det rammer dig
Som knytnæver
I 17 nuancer
Og et navn,
Som dækker over,
Hvad det egentligt er
Hvorfor skal det lyde
Rart og ufarligt?
Når virkeligheden
Er helt modsat
Du trækker dit nummer
I en tåge
Af lyserød,
Mennesker og snak
Venter anspændt
Til turen er din
Så sidder du der
I nyt lokale
For 117. gang
Med svedende hænder
Der hårdt klemmer
Om den lilla bold
Du taler
Men holder vejret
Og nægter at bruge
Deres BulkySoft
1 time senere
Rammes du igen
Af knytnæver
I 17 nuancer
Du puster ud og forsvinder
Gennem det lyserøde helvede